HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_I h5

51

Fra 1807.

mit Fædreland. Jeg gik tilsengs og sov sødt og roeligt, uden at jeg mindes at have drømt indtil min Kone 0111 Morgenen vaagnede mig, og sagde at nu var det Tid. Da bemærkede jeg, at jeg i Søvne liavde svedt saa stærkt, at jeg nødtes til at skifte; men 0111 denne Sved var Føl­ gen af det varme Veir, eller 0111 dog menneskelig Frygt og Tanken 0111 imorgen, hvormed jeg naturligvis ind- slumrede, har været Skyld heri, veed jeg isandlied ikke. Fredrik Bartholin, der var Overjæger, og hos hvem vi boede [paa Hjørnet af Admiralgade og Vingaardsstræde], var nu parat og vi fulgtes ad, og vare hele Dagen Side- mænd. Jeg havde under min røde Surtout trukket min grønne Jagttrøie paa, for ikke at være den eneste Røde blandt alle de Grønne, og da jeg var udmarscheret i en rød Mundering, som jeg uden for Porten trak af og gav min Kone, og efter Udfaldet marschered grøn tilbage, saa udbredtes Rygtet i Byen at jeg var falden, fordi jeg imellem de Andre var bleven ubemærket. Da vi marscherede ind i Klasens Have var Bartho­ lin og jeg i den forreste Jægerkiede. Efter at vi vare komne over en bred Grav, saa vi de første Englændere, opstillede ved en Bygning, der laa midt i Haven, og da disse havde hele Udseendet som den danske Livvagt, saa spurgte jeg Bartholin 0111 dette var Engelændere, og da han bejaede dette, sendte jeg dem min første Kugle. Jeg var den Tid saa god en Skytte, at jeg skiød Ænder i Stranden med Riffelen, og at jeg baade ha r skudt Kra­ ger og Musvaager dermed. Det var altsaa ikke muligt for mig, at skyde feil, paa ei langt Hold af et Menne­ ske. Ogsaa saa jeg den jeg sigtede paa, at falde. Skiæb- nen vilde mig desuden saa godt, at der hvor vi tilsidst toge Post, var et Piletræe afhugget just i den Høide, at jeg derpaa kunde lægge min Riffel, og giøre mit Skud saameget sikkrere. Hvad der passerede i Klassens Have var jo ei egentlig andet, end en Forpostfægtning, thi intet EØSEnEIAv?J3