HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_I h5

Fra 1807. 53 Grøften savnede jeg den lange grønne Fieder, som Land- værnsofficerene bar. Jeg havde nemlig lagt den i Græs­ set, hvor jeg sidst stod, fordi den generede mig. Jeg vil hente min Fieder, sagde jeg til Bartholin, den skal de ikke have. Er Du gal, svarede han, lad den ligge. Uden at høre videre paa ham, sprang jeg over Grøften, og løb hen og tog min Fieder. Naturligvis blev der sendt mig Kugler, men de traf ikke, og kort derefter stod jeg atter hos Bartholin, der havde været ædelmodig nok til at vente paa mig. Men nu sprang vi ogsaa ad­ sted, omtrent som Hiorten springer, naar den hører Hun­ dene bag sig. Siden fik vi Ordre til at lægge os ned, thi nu aabnede Kastellet sin Ild, for at dække vor Be- tirade, og for at Kuglerne skulle slaa mellem Englæn­ derne, maatte de sendes saa lavt, at man frygtede for at giøre os Skade. Det var i sandhed en hærlig Musik, at høre Kuglerne brøle over vore Hoveder, udskudte af svære Kanoner. — Da de øvrige Tropper vare inde af Porten fik ogsaa vi Ordre at trække os tilbage, og saa- ledes endtes denne Dag, der var os den blodigste under Beleiringen, thi vi havde, om jeg erindrer ret, 80 a 100 Saarede og Døde, og dog var kun Livjægerne, Herre- gaardskytterne, en Battaillon Infanterie og et Compagnie af Garden, i Ilden. Men Kanonbaadene, der dækkede vor Flanke, havde og en Deel Døde og Saarede. Siden har jeg talt med Bønder, som af Englænderne vare bievne reqvirerede til at transportere de Saarede, og de have sagt mig, at et langt større Antal Englændere vare faldne. De Døde begravede de strax omkring i Haverne. En eller to Dage efter at dette Udfald havde fundet Sted, begyndte Bombardementet. Jeg havde netop for­ ladt min Kone for at begive mig til Volden, da jeg ved Gannnel-Strand hørte den første Bombe falde. Jeg ilede til Volden, thi det Compagnie jeg — som Premier-Lieu- tenant — commenderede, havde Ordre, naar noget fore