HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_I h5

602

Eli jødisk Ægteskabssag.

gave og dens Forbedring tilligem ed m in Kjol over m ine Skul­ dre, ved Liv og Død, og fra denne Dags Dato og altid b liver jeg skyld ig til hende baade hendes Morgengave og det øvrige at udrede og erlægge. Ovenskrevne F orpligt har jeg Isaac Magnus Gabrielsen med stor og høje Eds T ilsagn og Forban ­ delse over mig i vidrige Fald som Brudgom efter jød isk e Maade ved B rylluppet vedtagen, ligesom det fra fordum Tid a f i Loven og a f de gam le Skriftlærde og Rabbiner saaled es er forefunden og ingen Forandring undergiven. Hvorfore vi tvende K irkens Betjenter have underskrevet og im odtaget Haandgrebet a f B rudgomm en Isaac Magnus Gabrielsøn, h vo r­ med alting er ønsket til Lykke og dermed bekræ ftet saaledes, at Mette og Isaac er et ret Æ gtepar1). Tilsyneladende havde Mette faaet sin Brudgom bun­ det godt ved dette Ægteskabsbrev, men lige meget hjalp det. Isac havde ikke i Sinde at gøre sin Ægtehustru andre Indrømmelser end dem, hun kunde aftvinge ham ad Rettens Vej, og trods Haandgreb og hellige Eder for­ lod han hende paa selve Bryllupsaftenen og blev borte med det samme. Efter at have ventet paa ham en Maanedstid indgav Mette en Klage til Magistraten, ikke over den forsvundne Ægtemand, men over Svigerfade­ ren Magnus Gabriel, hvem hun beskyldte for at have »bortpraktiseret« Sønnen. Magnus Gabriel blev opkaldt paa Raadstuen; men han nægtede at kende noget lil Sønnens Bortgang eller at have hjulpet ham dertil, og Magistraten lod ham da gaa igen og henskød Sagen til Kontrapartens Bevis. — Tre Aar forløb. Saa indgik Mette Lazaridatter til Kongen med følgende Ansøgning: Stormægtigste A llernaadigste Arvekonge og Herre! I det Aar 1715, den første Dag da H øjesteret begyndtes, er i Eders Kongl. Majts. Egen H ellige og Høje A llernaadigste Hos- og Overværelse afsagt en A llernaadigst Højesteretsdom ,

J) Ægteskabsbrevet og tiere Skrivelser ligger som Bilag til Ma­ gistratens Resolutionsprotokol 1723, 3. Marts, S. 191.