HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_I h5

55

Fra 1807.

Hvor intet Skiul var, maatte jeg, indtil Bomben var sprungen, kaste mig paa Maven hen ad Stenbroen, og naa r da Bomben sprang, overøstes jeg af Jord, medens Broestenene kastedes til alle Sider. Blod, som laa levret paa Stenene viste mig at der hvor jeg nu var, var ei godt at være. Men Gud bevarede mig, og jeg naaede uskadt til Studiigaarden, hvor jeg ogsaa fandt Bahbek. Jeg sagde ham hvorfor jeg kom, og han sagde at det var i Kielderen af det afbrændte Christiansborgs Slot, at Etatsraad Hansen [Bygmesteren] havde tilbudet Plads. Han førle mig 0111 og viste mig hvad Studiigaarden alle­ rede havde lidt. Jeg erindrer ei Antallet paa de Bom­ ber, der havde truffet den, men det var ei faa, og dog havde Studenterne formaaet at slukke Ilden, de flere Gange havde tændt. Just i det vi talede kom en Bombe styrtende ind i Stuen ved Siden af os. Vi kastede os til Jorden indtil den var sprungen, og reiste os Alle uskadte, men overøste af Kalk og Muurbrokker. Den tændte, men Ilden var snart slukket. Jeg søgte nu Hansen, der og viste mig denTieneste, at følge mig til Slottets Ruiner, men hvor kun Vægge stode, hvor intet Vindue, ingen Dør fandtes, var det umuligt at boe. Jeg maatte altsaa tænke paa andre Midler, og jeg var den Første, der undfangede Ideen om, at flytte mine Kiære til Amager; men hvorledes skulde jeg faa det Nødvendigste transporteret derud. Dog og i denne Henseende fandt jeg paa Udvei. — Som sagt, troede jeg at Kiøbenhavn vilde giøre den alvorlig­ ste Modstand. Jeg forestillede mig, at kun Hungersnød kunde bringe os til at capitulere. Jeg var derfor en Dag gaaet til Politiemesteren Etatsraad Haagen, og havde sagt ham, at jeg havde nogle hundrede Tønder Sæd liggende i Kiøbenhavn, hvilke jeg tilbød at give til Byens Pro- viantering, kun med den Betingelse, at de ei maatte uden Nød bruges, thi, tilføiede jeg, jeg’ er ikke Formu-