HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_I h5

613

En jødisk Ægteskabssag.

Maaske der ikke er gaaet noget stort til Spilde i disse to Menneskeliv, maaske Mette h a r været den beregnende og intrigante Kvinde, som hendes Mand beskylder hende for at være, — kun tragtet efter at udnytte Situationen til at forskaffe sig et mageligt Levebrød paa Svigerfade­ rens Bekostning. Og maaske Isac under alle Omstæn­ digheder vilde have været ude af Stand til at naa videre i Verden end til det, som han nu var bleven: efter 14 Aars Ægteskab en Fledføring hos sin Slægt og en Gang i sin Ungdom Fader til et uægte Barn. Derom ved vi dog intet. Vi ser kun, at som Forholdene udviklede sig, maatte det gaa dem, som det gik. Der kan vel næppe tænkes noget bedre Middel til at forspilde to Menneskers Liv end det, som her blev anvendt: ved Højesteretsdom at tvinge dem sammen i Ægteskab! Naturligvis havde Højesteret Loven paa sin Side, da den fældede denne Dom. Der staar tydeligt nok i Danske Lov VI—13—4 og 5: »Dersom nogen beligger anden Møe, eller Enke, som tilforn haver været Ube- røgtet, da skal hand endeligen tage hende til Egte, om hendis Forældre, eller Formyndere, ville det samtykke.« Efter denne brutale Bestemmelse blev Dommen fældet, uden Hensyn til hvilke Ulykker der maatte blive Føl­ gen deraf. En Sag som denne har derfor ingenlunde været nogen Sjældenhed i hine Tider, og der mangler ikke Vidnesbyrd om, at Samtiden meget vel saa det ufor­ standige i at tage saa haardhændet paa dette Forhold, som Danske Lov gjorde. H o lb e rg spotter gentagne Gange paa sin drastiske Maade over dette Lovbud. Netop i de samme Aar, mens Isac og Mette stredes for Magistraten og ved Domstolene, lod han i sine Kome­ dier snart Jeron imus, snart Marcolfus udtale deres og Menigmands Opfattelse af dette Lovsted og belære os om , hvad det efter deres Erfaring førte til, naar Ju ri