HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_I h5

59

Fra 1807.

maaske Misundelse hos en og anden af mine Kamerater og en af Dem sagde mig, som jeg syntes lidt spidst, at jeg nu var den første Landværnsmand, som den Eneste, der var bleven offentlig roest. I stedet for at føle mig krænket svarede jeg, at jeg blot havde havt det Held at faa en god Ide, og at jeg var vis paa, at enhver af mine Kamerater, vilde, naar Tanken havde opstaaet hos ham, giort det samme som jeg. Jeg stod siden bestan­ dig godt med mine Kamerater, og just den her omtalte Officer valgte mig til sin Secundant, da han troede sig fornærmet af en anden Officer, og det var maaske ved min Mellemkomst, at en Duel blev afværget. Hvor ofte har jeg ikke, ved at tænke tilbage paa denne Periode af mit Liv, maattet sige mig selv, hvil­ ket underligt, med sin Stilling utilfreds Væsen er dog ei Mennesket, og hvilke lønlige, det selv næsten ubevidste Ønsker slumrer ei i dets Barm. Jeg, der var tilfreds i min huuslige Stilling, der var Fader til fem vakkre Børn, der havde mit Udkomme, der nu var vandt til og havde intet imod mine Forretninger, jeg — gik i nogle Uger, efter Beleiringen, 0111 som en Drømmer, ækledes ved mine Forretninger, som jeg ei kunde tage fat paa, og længtes kun efter den Tilstand jeg havde været i under Beleiringen. Hvorledes kan da en gammel Soldat, der er gaaet fra Seir til Seier, vende tilbage til sine oprin­ delige Sysler og blive en god Borger? Der er, for visse

var de ei uden Hielp han efterlod; thi den, som Pligtens Stemme har adlydet og døer i Striden for sit Fædreland, med Tillid i sin Dødstund haabe kan, at kiere, som han selv os var i Live, hans Efterladte vil hver Landsmand blive.

Thom. Bruun, Toget til Siælland og Kiøbenhavns Beleiring'. 1807. S. 88: Ikke bør Sandhed fortie, at Lieut. Drevsen af Landværnet deelte Faren med dem som Frivillig; at Lieut. Hammer af samme foragtede den og fremledte sin Skare til Æren.