HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_I h5

60

Fra 1807.

Caracterer, noget usigeligt tillokkende i at lege med Livet, i den exalterede Tilstand, hvori Krigen hensætter Man­ den, naar ei Frygt for Død eller Saar plager ham , og naar han erindrer at det er for Fødelandet han kiem- per, bliver et saadant Menneskes T ilstand , i sandhed poetisk. Ikke heller kunde jeg bare mig for at tage Deel i de smaa Skiærmysler, som ikke saa sielden da fandt Sted her i Sundet. Blandt andre Steder var jeg en Dag nærværende ved et Forsøg, som en engelsk Brig giorde paa at gientage 3 Skibe, som vore Kapere om Natten havde hentet ud af en Convoi. Disse Skibe løbe paa Grund under Smistrup, eller rettere sagt ankrede Landet saa nær muligt, og Englænderne satte da Barkasser ud for at besætte dem. Dansk Infanterie og tilsidst Artil- lerie kom da ned til Kysten, og jeg kom da ogsaa med en svær Bibel, der skiød ypperlig og førte en urimelig stor Kugle. Militairet kiendte mig, og jeg var altid vel modtaget. I Smistrup boede da Digteren Thomas Tliaa- rup, just uden for hvis Huus og Have, et af Skibene havde ankret. Da den engelske Brig nærmede sig Lan­ det stærkt, og at det var at forudsee, at en Canonade vilde finde Sted, var han just ved at forlade Hiemmet som jeg kom. Da han saa mig væbnet og jeg sagde ham, at jeg agtede at sende Englænderne et Par Kugler, om de ei dreiede af, saa spurgte han mig, og jeg vil ei sige uden Grund: Hvad siger Deres Kone til disse Bid- derstreger? Men jeg svarede ham med et Fragment af et af hans egne Digte O! lader Europa erkiende, At Ingen sig holder til Kampen for god, Men hver til at fly for sin Fiende! Men Barkasserne kom ikke rigtigt paa Skud og da Lieutenant Evald, der commenderede Artilleriet, ramte en af Barkasserne, saa dreiede de af, og fik ikke vore Skibe. Jeg havde ellers nær betalt denne Tour dyrt nok, thi en af de Kanonkugler der kom i Land, slog saa nær