HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_I h5

62

Fra 1807.

Drewsens Datter Ophelia, der var født 1801, bevarede endnu i sin Alderdom Indtrykket af hvad hun som 6 Aars Barn havde set og hørt, og hendes Datter har i 1872 nedskrevet, hvad hun har fortalt hende derom. Det efterfølgende er et Brudstykke heraf. Da Bombardementet var endt, forlod Familien Drew- sen sit Tilflugtssted paa Amager og begav sig til Strand­ møllen. Paa Østerbro maatte de overfor Sortedamssøen svinge ind i Nachtigalls Gaard og atter ud af Tuteins Port, fordi Broen var spærret af et engelsk Batteri, op­ ført af Sandsække. Et lignende maa de have truffet paa ved Svanemøllen. Ankomne til Strandmøllen havde de det uvante Syn af tre Officerer i engelsk Uniform sid­ dende om Bordet i Dagligstuen. De blev imidlertid snart bekendt med dem, og de to af dem vandt ved deres Elskværdighed saaledes Familiens Godhed, at det kun v a rm ed Sorg de sagde dem Farvel, da et skotsk Troppe­ korps afløste det engelske. Foruden de tre Officerer var 128 Mand indkvarte­ rede paa Strandmøllen. De sørgede selv for deres Fo r­ plejning, men at skaffe dem Plads var vanskeligt nok. At de strenge Jagtlove ikke blev agtede af de fremmede Soldater falder af sig selv, og min Moder har omtalt hvorledes hun saa dem stege et helt Dyr, som de havde skudt i Dyrehaven, og som de hængte paa Grenene af et Træ, hvorunder et flammende Baal var tændt. Værre var det at de skød de to vilde Svaner, der byggede i Aaen. Denne Begivenhed maa have rygtet sig i Svaner­ nes Samfund, thi der hengik over 50 Aar før noget Svane­ par atter vovede at bygge Rede i Aaen. Paa Eremitagesletten var min Moder Vidne til en Revue over de engelske Tropper. For hendes barnlige Øjne var det en umaadelig Masse af Rødkjoler der her manøvrerede, og hele Sletten syntes bedækket af dem. Af de tre Officerer, som var indkvarterede paa Strand­ møllen, var den ældste en Hannoveraner. Han var Kap­ tajn og hed Langreder. Det var en høj temmelig blond