HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_I h5

66

Graverboligen paa Assistens Kirkegaard.

at jeg havde foretaget Undersøgelserne. Disse liar dog, som jeg liaaber, bragt noget nyt frem, som kan paa­ regne Interesse. At man som Graverboligens Bygmester har gættet paa Meyn, der døde 1808, samme Aar som Bang, er ganske naturligt, da han som Stadsbygmester (fra 1789) havde med de fleste offentlige Byggeforetagender i Kjø- benhavn paa den Tid at gøre, og navnlig i 1805 opførte han Muren ved den ny indlemmede Del af Kirkegaar- den langs Nørrebrogade og den store Gitterport ud til Nørrebros Runddel (Magistratens Kopibøger i Raadslue- arkivet). Hvad der først gjorde mig opmærksom paa, at det vistnok ikke var Meyn, hvem Tegningen til Bygningen skyldtes, var en til mig refereret Ytring af E tatsraad Abra- hams, at ingen anerkendt, praktisk Arkitekt kunde have lagt Navn til den, blandt andet fordi Afstanden mellem Søjlerne i Portalen var saa ringe, at en Ligkiste næppe kunde klemmes ind gennem dem (Bygningen var, som det vil ses af det efterfølgende, fra Begyndelsen bestemt baade til Graverbolig og Ligstue). Da jeg saa gennem samme Kilde fik en Henvisning til Kollegialtidende af 1805 (S. 679), hvor det af Kancelliet approberede Forslag til Anlægget af den ny indlemmede Del af Kirkegaarden med Tegningerne til Bygningen staar omtalt som forfattet af Borgmester Jens Bang og Slotsforvalter Voigt, var jeg straks paa det rene med, at jeg her havde fat i Manden. Bang var nemlig ikke alene Læge, men ogsaa et godt Stykke af en Arkitekt og paa mange Maader knyt­ tet til Kunstakademiet. Som ung Mediciner kastede han sig særlig over Anatomi og foretog Dissektioner for Pro­ fessor Chr. Friis Rottbøll og Professor ved Kunstakade­ miet Clir. Joh. Berger; 1770 blev han Prosektor ved Uni­ versitetet; allerede 1764 holdt han efter Indstilling af