HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_I h5

2

Københavns Vækst og Udvidelse.

tige Forestillinger eller de nye uholdbare Hypotheser bukkede under for den kritiske Prøve. Et var man enig om: at Biskop A b s a lo n ikke er Københavns Grundlægger i den Forstand, hvori en tid­ ligere, mere naiv Tidsalder opfattede ham. I en Krønike fra det 16. Aarhundrede hedder det uden mindste Be­ tænkning eller Tvivl: »Aar efter Guds Byrd 1168 eller ved det Pas begyndte Biskop Absalon at lade bygge nogle smaa Fiskerboder nede paa Strandebakken, som nu staar Københagen«. Og selv om der siden kom lærdere Mænd, der drog denne Opfattelse i Tvivl, ved­ blev den dog længe at fastholdes i det almindelige Om­ dømme. Endnu for c. 100 Aar siden kunde »Nyeste Skilderi af Kjøbenhavn« aabne sin første Aargang med en Artikkel, hvori det manede Absalon frem og lod ham udbryde: »Er dette det F i s k e r l e j e , som jeg har rejst op af Støvet? Hvor ere hine Træhytter, hvori fordum Dyd og Maadehold boede?« o. s. v. Et Fiskerleje i dette Ords nuværende Betydning — altsaa en Kystby med en fast bosiddende Fiskerbefolk­ ning, som Skovshoved eller Gilleleje — har København aldrig været, ej heller h a r Absalon bygget de første Huse paa dens Grund. Men selv om vi nu ved, at Byen er ældre end Biskop Absalon, er ikke derved hans Betyd­ ning for den blevet forringet; vi har kun faaet den noget klarere belyst og faaet lidt sikrere Viden om, hvori den egentlig bestod. At Byen H a v n eksisterede før Absalons Tid, er sik­ kert nok. Den nævnes tidligst i en islandsk Saga ved Aar 1043 i Anledning af Kampene mellem Magnus den Gode og Svend Estridsen, men uden at vi faar andet at vide om den, end at den laa paa Sælland og at der stod først et Søslag, derefter en Kamp til Lands i dens Nærhed. Derefter hører vi intet om den, før Sakso meddeler ved Aar 1167, at Absalon byggede sin faste