HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_I h5

75

Graverboligen paa Assistens Kirkegaard.

I Ligstuen anbringes en Klokke, som gaar ind til Graverens Værelse. Klokkestrængen vedhæftes den Dødes Hænder, saaledes at den ringeste Bevægelse sætter Klok­ ken i Gang til at give Lyd. Over Liget anbringes tvende store Bøjler og over disse et stærkt Næt, som fastgøres, at Liget ej skal falde ud af Kisten, om det kom til Live, og dog kan have fri Bevægelse derunder. Midt i Loftet er et Trækrør, hvorved Ligdunsterne kan fare ud gen­ nem Husets Gavl. Angaaende Nr. 4 og Slutningen, da overlades det i hvert Tilfælde til Vedkommende, om de selv vil besørge Lysningen i Ligstuen, eller om de hellere vil, at den i Forslaget omtalte Lampe skal bruges mod 2 Sk. Beta­ ling for hver Time til Kirken, ligesom det henstilles til deres frie Valg, om de paa egen Bekostning vil lade den formentlige Skindøde bevogte eller betjene dem af de foreslagne Bestemmelser. Som man ser, kunde Liget baade bringes ind mel­ lem Søjlerne1) i Forhallen, fra hvilken der i Sidevæggen førte en Dør ind til Ligstuen, eller gennem Gaarden, hvor der altsaa ogsaa ind til Ligstuen har været en Dør, som lukkedes 1823, da det nuværende Vindue indsattes. Ligstuen er vistnok aldrig blevet meget benyttet. Det er sikkert kun faa Lig, som indsattes der midler­ tidig, medens Graven istandsattes eller muredes, der er jo kun forholdsvis faa saadanne murede Begravelser paa Kirkegaarden; og Skindøde — ja, der var maaske flere af den Slags dengang end nu ; men det er dog til at haabe, at intet Lig er kommet til Live igen og har for­ styrret Graverens Nattero med sin uhyggelige Ringen. Brugen er vistnok blevet sjældnere og sjældnere, og ved Aarliundredets Midte er den i alt Fald helt ophørt. I *) Mellemrummet mellem Søjlerne er nede ved Jorden ea. I 1/* Alen, højere oppe henved 2 Alen, saa at en Kiste let kan komme igennem, men der kan rigtignok ikke gaa nogen ved Siderne af Ki­ sten og bære den. Det højtidelige maatte jo opgives, naar Kisten saa­ ledes skulde slæbes ind.

Made with