HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_I h5

76

Graverboligen paa Assistens Kirkegaard.

det mindste er det blevet fortalt mig, at baade Graver E. Hattinge, der boede her fra ca. 1850, ogW . Hattinge, der fulgte efter Faderen fra 1872, benyttede Ligstuen som Stadsstue (»Salen«). Der var i 1823 blevet anbragt en Dør, som førte ind til den øvrige Lejlighed. Om Samtidens Mening om Bang som Arkitekt ha r jeg fundet enkelte, kun rosende Udtalelser. Saaledes kaldes han i Tidsskriftet »Penia« (I, 1806, S. 192) en duelig og smagfuld Arkitekt, hvad navnlig hans Teg­ ning til det nye Galehus (hvorom nærmere nedenfor) vidner om, og sammesteds (III, 1810, S. 93 lig.) siges i hans Nekrolog, at han var en »udmærket teoretisk Ar­ kitekt«. Om Graverboligen selv ha r jeg fra Samtiden ikke kunnet finde nogen Udtalelse, hverken i den ene eller anden Retning. Derimod er der i de sidste Aar sagt mange, baade anerkendende og nedsættende Ord om den. Det var i Aarene 1898—1900. ^ I 1898 foreslog Be­ gravelsesvæsenet med Tilslutning af Magistraten at ned­ bryde Bygningen som ubrugelig til Bolig, da den var saa forfalden og pilraadden, at ingen Haandværksmester i de sidste 20 Aar havde villet paatage sig at restaurere den. Der sagdes, at den aldrig havde været underkastet nogen Istandsættelse siden dens Opførelse (det skal dog vistnok ikke tages helt bogstaveligt); den var daarligt funderet, og der var intet gjort for at aflede Vandet fra den, saa at Fugtigheden var trængt 3—4 Alen op i Mu­ rene. Man foreslog derfor at opføre en helt ny Bygning paa samme Sted efter Tegning af Arkitekt Chr. Becker (Tegningen findes i Stadsarkitektens Arkiv), et alminde­ ligt »Bondehus«, som det kaldtes under Forhandlingerne i Borgerrepræsentationen, med et Udhus, til Bolig for en Opsynsmand, som ikke kunde undværes paa denne fjerne *) Se Borgerrepræsentationens Forhandlinger for 1898, 1899 og

1900.

K ø b e n h a v n s K o h m u n e b i b l i ø t b & k b