HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_I h5

Graverboligen paa Assistens Kirkegaard.

77

Del af Kirkegaarden, naar den om Eftermiddagen er lukket, da det allerede nu sporedes, at dette Opsyn manglede (den havde været beboet indtil 1898 af Graver W. Hattinge); desuden skulde der være Materialhus, Spiserum for Kirkegaardens Arbejdere m. m. samt en Planteskole til Beplantningen af Gravstederne og en Have rned Havestue for Graveren. Men Borgerrepræsentatio­ nen vilde have den gamle Bygning eller i alt Fald Por­ talen bevaret, da den var karakteristisk, passede til Om­ givelserne og nu engang hørte med til Kirkegaardens Fysiognomi. Det var navnlig J. Jensen (den nuv. Borg­ mester) og Harald Bing, der var dens Talsmænd. Der blev nedsat et Udvalg, og medens Stadsarkitekten (L. P. Fenger) paa det stærkeste udtalte sig mod Bygningen, idet han erklærede, at der ikke var en eneste arkitek­ tonisk Enkelthed, paa hvilken han kunde se med Glæde, og sammen med Magistraten hævdede, at den var værdi­ løs som Kunstværk, fik Udvalget fra Arkitekterne H. B. Storck, V. Dalilerup, Martin Borcli og Martin Nyrop, hvis Mening det afæskede, Udtalelser i en helt modsat Ret­ ning, og alle sluttede sig til Udvalget i den Anskuelse, at Bygningen burde bevares. Af disse Skrivelser (der findes i Borgerrepræsenta­ tionens Arkiv) skal jeg fremdrage enkelte Ytringer. Storck skriver, at den ubetinget bør bevares og gives en passende og hensynsfuld Istandsættelse; den passer fortrinlig til Omgivelserne, og selv 0111 den i Øjeblikket ikke vurderes efter Fortjeneste, vil man sikkert senere være Borgerrepræsentationen taknemlig for dens Beva­ relse. Dahlerup siger, at den græske Portal bør bevares, mindre fordi den er et egentligt Kunstværk, end fordi den maa betragtes som et ret interessant Mindesmærke 0111 en svunden Tids Smag, og fordi den nu engang hører med til Kirkegaardens Fysiognomi. Borch mener, at Portalen med den bagvedliggende Hal ikke uden