BispebjergHospital_1913-38

F ra Bispebjerg Hospitals medicinske Afdeling B. (Prof.,iD r. med. E. Meulengracht).

IKTERUS INTERMITTENS JUVENILIS (Kronisk intermitterende juvenil Subikterus) A f E. Meulengracht. INDLEDNING

Ved tidligere Undersøgelser over kronisk hereditær hæmolytisk Ikterus stødte jeg jævnlig paa en bestemt Type a f kronisk ganske let Ikterus, der frembød visse ydre Lighedspunkter med kronisk hereditær hæmolytisk Ikterus, men som dog ved nærmere Under­ søgelse viste sig at være a f anden Natur. Senere er jeg Gang paa Gang stødt paa dette Sygdomsbillede eller rettere denne Tilstand, da de paagældende Individer næppe kan betragtes som egentlig syge, og Billedet forekommer mig efterhaanden at være ret klart afgrænset. Tilstanden er karakteriseret ved en ganske let Ikterus, i Perioder synlig paa Hud og Skleræ, i andre Perioder kun paaviselig gennem en Undersøgelse a f Blodet. Tilstanden findes væsentlig hos yngre Mennesker, den synes at være ganske godartet og forsvinder efter­ haanden. Den er ledsaget a f en vis Træthedsfølelse i de Perioder, hvor Ikterus er mere fremtrædende, ellers er der ingen subjektive Besværligheder. Tilstanden bemærkes hyppigt hos Medicinere og yngre Læger, formodentlig fordi disse lettere selv opdager eller bliver gjort opmærksomme paa den lette Gulfarvning. Denne Tilstand er iagttaget før, og omend der ikke er vist den nogen større Opmærksomhed, har den dog her og der sat sine Spor i Litteraturen. Det er saaledes formentlig denne Tilstand, der i ældre fransk Litteratur a f Gilbert og Medarbejdere ( 1901 — 1906 ) er beskrevet under Betegnelsen »Cholémie simple familiale« eller »Cholémie phy­ siologique«. Olav Scheel ( 1911 ) har i en Undersøgelse over Galde- farvestoffets Forekomst i Blodet paa tilsvarende Maade fundet en lettere Bilirubinæmi hos en Række iøvrigt tilsyneladende sunde Individer og har kort omtalt dette Fund. Selv har jeg ( 1919 , 1920 ) i en Undersøgelse over Galdefarvestof i Blodet omtalt saadanne Patienter og fremhævet flere af Lidelsens karakteristiske Elementer, at den fortrinsvis forekommer hos yngre Individer, at Ikterus øjen­ synlig er a f ikke hæmolytisk Natur, at den er af aarelang Varighed, men svingende i Intensitet med Træthed og Uoplagthed i de mere gule Perioder. Eppinger ( 1920 ) omtaler i sin Bog »Die hepatolienalen Erkrankungen« under Differentialdiagnosen ved hæmolytisk Ikterus

Made with