BispebjergHospital_1913-38

122 blandt deres Tilfælde, saaledes Bang 4 af 6 og Polack 5 a f 8. Da Til­ standen næppe er hyppigere blandt Medicinere end blandt andre, tør man maaske heraf slutte, at Tilstanden i det hele maa være relativt hyppig. De øvrige Tilfælde har som nævnt mere tilfældigt bemærket deres Tilstand ved at Paarørende eller andre har gjort dem opmærksomme paa, at de var lidt ikteriske, eller de har selv paa Grund a f deres Træthed søgt Læge, som saa har konstateret deres Ikterus. Diskussion om Ætiologi og Patogenese. Spørgsmaalet bliver først, om man vil betragte den forefundne Tilstand som »fysiologisk«, d. v. s. faldende indenfor den naturlige Variationsbreddes Rammer, eller som afvigende fra det normale. At den skulde falde indenfor den naturlige Variationsbreddes Ram­ mer forekommer lidet sandsynligt. Tilfældene fremtræder objektivt som en fra Normen tydeligt adskilt Gruppe, og der er desuden et subjektivt Symptom a f patologisk Karakter, nemlig Trætheden. Man maa da utvivlsomt søge anden Forklaring. For en rent ydre Betragtning kan Tilstanden minde om kronisk hereditær hæmolytisk Ikterus. Ikterus har den samme lette Grad som i de letteste Tilfælde a f denne Sygdom, og den samme svin­ gende Intensitet. Men ser man nærmere til, adskiller den sig paa afgørende Vis fra den hæmolytiske Ikterus. I ingen a f mine Tilfælde har der saaledes palpatorisk eller perkutorisk kunnet paavises nogen Miltsvulst, Blodlegermenes osmotiske Resistens har været normal, d. v. s. at der har været begyndende Hæmolyse ved Værdier, der varierer fra 0,42 % NaClopl. til 0,46 % NaClopl., Resistensbredden har heller ikke været forøget. Der har ikke været den for kronisk hereditær hæmolytisk Ikterus karakteristiske Mikrocytose, tvert- imod har i mine Tilfælde Middeldiameteren af de røde Blodlegemer ligget indenfor normale Grænser, det vil med den anvendte Teknik (Maaling i Blodlegemernes eget Plasma a.m.Chr. Gram) sige, at Mid­ deldiameteren har varieret fra 7,8 til 8,0 /«. Der har heller ikke været den for kronisk hereditær hæmolytisk Ikterus karakteristiske Retiku- locytose, som Regel har der slet ikke været Retikulocyter eller kun nogle ganske faa, i alle Tilfældene har Antallet ligget under 1 %. Disse Forhold skulde formentlig været tilstrækkelige til at gøre det grumme lidt sandsynligt, at det ved den her omtalte Tilstand skulde dreje sig om larverede Tilfælde af kronisk hereditær hæmolytisk Ikterus. Den af flere Forfattere, saaledes Gilbert og Medarbejdere, v. d. Bergh, Bozendaal og Medarbejdere, nævnte familiære Optræden har heller ikke paa nogen Maade den samme massive Karakter som ved kronisk hereditær hæmolytisk Ikterus, det drejer sig kun om, at Tilstanden nu og da er set hos flere Medlemmer a f samme Familie. I mit eget Materiale indgaar 3 Søskende, og yderligere foreligger der