BispebjergHospital_1913-38

1 2

man gennem den noget dystre Port med de to ejendommelige Log- giaer, som Nyrop havde tænkt sig skulde benyttes a f den vagt­ havende Læge til derfra at betragte de ankommende Patienter, kom­ mer man ind paa en bred aaben Plads, fra hvis Midte et stort T rappe- parti fører op til Pavillonerne. Foran disse staar paa begge Sider en Række Pyramide-Popler ligesom Soldater paa \ agt. Paa denne Plads er plantet to kanadiske Popler; jeg saa dem blive plantede i 1908 eller 1909 som to spinkle Væxter, der i en Række Aar maatte tøj res for at modstaa Stormene herude; nu er de paa Vej til at blive det, som Nyrop ønskede: to af vore største Træer, staaende hver midt i en cirkelrund Græsplæne, kantet med nogle af de store Sten, som fandtes i Grunden ved Udgravningen. Nyrop fik anlagt et firkantet Bassin paa hver Side af Adgangen til det første Trappeparti, de blev kantede med Sten hvorimellem forskellige Planter. Meningen var, at de skulde beboes af Guldfisk og være til Glæde for de oppe- gaaende Patienter. Det blev dog ikke til noget og efter nogle Aars Forløb blev de sløjfede. Man havde i sin Tid haft Vanskelighed ved at placere Kommune­ hospitalet, dette a f H. C. Hansen for 75 Aar siden opførte Bygnings- komplex, endnu saa mærkeligt ungt, saa fuldt anvendeligt, næsten mønsterværdigt, og da man endelig vedtog at opføre det paa de saa- kaldte Sortedams Agre ved Farimagsvejen hævede der sig Stemmer mod denne fra Byen fjærne Beliggenhed, det var jo udenfor baade Vold og Stadsgrav, men Tiden har anbragt det meget centralt i Byen. Ogsaa Bispebjærg Hospital syntes ved sin Opførelse at ligge langt udenfor Byen, men dennes stærke Udvikling i de nu forløbne 25 Aar har placeret det saaledes, at Vejen hertil fra Byens Centrum ikke falder lang med de moderne Befordringsmidler, ja det ligger nu i en stærkt befolket Bydel. Men for os, som boede herude i de første Aar, var det nu alligevel langt fra Byen. Var det besværligt at komme til Byen, (Sporvogn Linie 10 endte dengang ved Hejm- dalsgade) var det endnu besværligere at komme hjem om Aftenen, og det blev ikke bedre i de kort efter indtrædende Krigsaar, hvor man ikke kunde faa de faa Automobiler eller de endnu dengang existerende Hestekøretøjer til at køre saa langt ud. Snefog, Regn, Storm gjorde Vandringen hjem ad de øde, lidet oplyste Veje yderlig ubehagelig. Saa blev Sporvognslinien forlænget helt herud, og efter- haanden som Folk lærte Hospitalet at kende, gik det bedre. Hospi­ talet laa til at begynde med i meget stille og rolige, helt landlige Omgivelser, men dette har jo i Aarenes Forløb forandret sig ikke saa lidt. Men var man først herude, var her dejligt, og det enten det var Sommer eller Vinter. Giæsel havde allerede under Bygningernes Op­ førelse forestaaet Tilplantningen af det store Hospitalsterrain, saa­ ledes at man i Løbet af nogle Aar havde smukke Træer, Buske og