BispebjergHospital_1913-38

1 3 9

søgelsen kender blærens rumfang. I relation til denne rumfangsfor­ øgelse maaler man det intravesicale tryk. Endelig sammenholder man disse to rækker a f maalinger med en række fænomener, dels subjek­ tive (f. ex. vandladningstrang, smerte, o.s.v.), dels objektive (f. ex. vandladning omkring katheteret, patientens brug af bugpresse o.l.). Maalinger over forholdet mellem blæretryk og tiltagende blære­ volumen er meddelt i talrige klinisk-experimentelle arbejder i løbet a f de sidste to menneskealdre, men anvendelse a f paafyldningskur- ven som en mere rutinemæssig klinisk funktionsundersøgelse i diagno- tisk øjemed synes først at have fundet sted i de senere aar. Denne undersøgelse, som i litteraturen har faaet hævd paa navnet cystometri, synes at have faaet betydelig udbredelse blandt ameri­ kanske urologer og neurologer, og i løbet af de sidste aar er der kom­ met adskillige arbejder om dette spørgsmaal. Fremgangsmaader, benyttet af tidligere undersøgere. Maaden, hvorpaa en cystometrisk undersøgelse bør foretages for at give de lødigste oplysninger, er ingenlunde fastslaaet. Der er angivet mange forskellige fremgangsmaader, der naturlig­ vis hver for sig er tilvejebragt udfra de forestillinger, udarbejderne har angaaende blærens fysiologi og pathofysiologi, og med henblik paa at kunne observere de specielle cystometriske fænomener, som vedkommende udarbejder anser for de værdifuldeste. Dette gør imid­ lertid en sammenligning mellem resultaterne vanskelig og i nogle til­ fælde umulig. Man skal ikke give en nøjere udredning a f de mange undersøgeres forskellige standpunkter, ej heller nogen endelig vurdering af værdien a f deres forsøg. Resultatet, man naar til efter gennemlæsningen af disse mange — ofte ret smaa — arbejder, er for saa vidt ringe, som ingen a f forfatterne formaar at dokumentere sin fremgangsmaades absolutte rigtighed, og i alt fald mangler i beklagelig grad en, paa egne undersøgelser grundet, mere nøgtern sammenligning af de for­ skellige metoder til cystometri. Man kan inddele alle de angivne apparater og forsøgsopstillinger i to hovedgrupper, nemlig en, hvormed man kan opnaa en konti­ nuerlig kurvetegning, og en anden, der kun tillader en diskontinuer­ lig optegnelse a f blæretrykket. Medens en kontinuerlig optegning af det intravesicale tryk under stadig tiltagende volumen er en ret omstændelig undersøgelsesme­ tode, er den diskontinuerlige optegning relativ let at overskue og skal derfor først omtales. Frem gangsm aaden ved optegnelse af en diskontinuerlig blærefyldningskurve er da denne, a t m an gennem et i u reth ra indført katheter tilfører blæren 20, 50 eller 100 cm3 vædske ad gangen m ed en sprøjte eller fra en beholder. D et samme k a th e ter er ved e t grenrør sat i forbindelse m ed et m anom eter, og efter hver paafyldning aflæser m an tryk ket, naar dette h ar naaet en konstant værdi.