BispebjergHospital_1913-38

1 4 6

Den hastighed, hvormed man lader vædsken løbe ind i blæren, kan hos normale variere inden for overmaade vide grænser, uden at forholdet mellem blæretryk og blærevolumen samt tilhørende sub­ jektive og objektive blærefænomener forrykkes. Rose lader 250 til 300 cm3 vand løbe ind pr. minut, hvilket vil sige, at hele undersøgel­ sen ofte vil være afsluttet inden for dette tidspunkt. Simeone & Lampson mener, at den a f dem anvendte langsomme fyldning giver mest konstante resultater, uden at de iøvrigt fremlægger noget tal­ mæssigt bevis herfor.

WUDU

0

loo

JLoo

K urve 3. K ontinuerlig blæ refyldningskurve hos p ro statik er m ed hyperten- sionsblære og ringe evne til hæmning.

Med den her anvendte undersøgelsesopstilling synes en paafyld- ningshastighed af 25—50 cm3 pr. minut at være mest hensigtsmæssig. Ganske vist har orienterende undersøgelser over paafyldningsha- stighedens indflydelse paa blærefyldningskurven — udført paa en række patienter med forskellige blæresygdomme — vist, at man trods meget store variationer i hastigheden faar iøvrigt ensartede kurver. Som det fremgaar a f apparatets konstruktion, kan man med en klemmeskrue indstille indløbshastigheden ved begyndelsen a f for­ søget. Derefter kan man overlade fortsat régulation af indløbshastig­ heden til blæren selv. Paa den anden side kan man ogsaa — om denne fremgangsmaade vælges — ved hjælp af klemmeskruen stadig dirigere tilløbshastigheden og saaledes i det væsentlige faa konstant indløbs­ hastighed, trods vekslende blæretryk. Under visse forsøgsbetingelser er det en fordel at kunne skifte om fra den ene fremgangsmaade til den anden (ved undersøgelser over hæmningsevne, spasticitet o.s.v.). Indløbshastigheden observeres i alle tilfælde af undersøgeren og mar­ keres paa den roterende cylinder ved hjælp a f et registrerapparat. Maalingen af blæretrykket foretages med et kvægsølvmanometer,