BispebjergHospital_1913-38

1 4 8

1 ) Blæretrykket i mm. — kvægsølvtryk, som er = afstanden fra kurvepunktet til O-linien, maalt i mm. 2 ) Blærevolumen, som er indregistreret paa en linie under tryk­ kurven. 3 ) Tidspunktet i undersøgelsen, idet cylinderen roterer med en ganske konstant, kendt hastighed. 4 ) Accessoriske fænomener (patientens angivelser, undersøgerens iagttagelser), der ved et kodesystem optegnes a f et registrer­ apparat under papirets øverste kant. Blærefyldningskurvens form. Den normale blærefyldningskurve falder som regel i fire efter hin­ anden følgende afsnit, der hver for sig danner et udtryk for blærens vekslende reaktion mod den tiltagende vædskemængde (se kurve 1). 1 ) Den initiale trykstigning, d.v.s. den stejle stigning, der ved for­ søgets begyndelse løfter kurven fra O-linien op i en højde, der angiver det intravesicale tryks størrelse henført til symfysehøj de. Denne trykstigning indtræder, saasnart vædsketilførslen er begyndt, og blæ­ ren antager karakter a f et hulorgan, hvori katheterspidsen kan ligge frit. Den højde, denne stigning naar, vil naturligvis være afhængig a f det tryk, blærevæggen øver paa indholdet, men er tillige saa stærkt paavirket a f det udenom vesica værende hviletryk, at dets absolutte størrelse ikke giver nogen som helst forestilling om det tryk, selve blærevæggen yder. Ved gentagne undersøgelser hos samme pa­ tient — f. ex. over forskellige medikamenters virkning — har det dog betydning at maale trykket ud fra samme O-værdi. Saavel Dubois som Adler har ved kadaverforsøg forsøgt at klar­ lægge forholdet mellem trykket forskellige steder i blæren og det fysiske begreb »blæretrykket i symfysehøj de«. De har udarbejdet kor­ rektionstabeller, som naturligvis maa variere fra menneske til men­ neske, men som i det store og hele viser, at det reelle blæretryk er lig det maalte ved 400—600 cm3 blærefylde. Ved mindre blæreindhold er det fundne blæretryk lidt mindre end det reelle, ved større blære- indhold omvendt. 2 ) Derefter kommer et længere kurvestykke, hvor kurven er præ­ get a f at være i ro. Den er næsten vandret, men dog med en fast­ holdt tendens til at stige ganske lidt. Dette kurveafsnit svarer til de- trusors fuldstændige accomodation over for den tiltagende blærefyl­ de og kan derfor bl. a. opfattes som en funktionsprøve for detrusor- muskulaturens accomodationsevne under de givne forsøgsbetingelser. 3 ) Paa et vist tidspunkt, ofte ved et blærevolumen paa ca. 200 cm3 vil forsøgspersonen faa trang til vandladning, og svarende hertil fin­ der man vist altid en lille trykstigning paa kurven. Om man nu lader forsøgspersonen undertrykke denne vandladningstrang og fortsætter forsøget, falder blæretrykket noget, og der vil muligvis gaa en tid,