BispebjergHospital_1913-38

1 5 0

traktion. Den naar en vis, for vedkommende pt. ganske bestemt højde, hvor kurven atter danner et plateau, som regel noget uregel­ mæssigt. I et vist antal tilfælde kommer der under detrusorkontrak- tionen vandladning omkring katheteret, hvorved blæretrykket na­ turligvis falder, og optegnelsen a f paafyldningskurven er sluttet. I andre tilfælde kommer der trods fortsat detrusorkontraktion in­ gen vandladning, men man afbryder forsøget (eller optegner en ud­ tømningskurve). Det blærevolumen, som giver imperiøs vandlad­ ningstrang og maximal detrusorkontraktion, er hos det enkelte men­ neske praktisk talt ganske konstant, trods vide variationer i forsøgs- teknikken. I almindelighed finder man dette volumen mellem 400 og 600 cm3, men under pathologiske forhold kan man finde det under 100 cm3 eller over 1000 cm3. Detrusorkontraktionens højde varierer ligeledes meget fra person til person (saaledes som muskelkraft i arme og ben), men hos det enkelte menneske finder man — ogsaa ved gentagne undersøgelser med længere tids mellemrum — praktisk talt samme værdi. I almindelighed ligger det intravesicale tryk under en detrusor­ kontraktion omkring 40—60 mm Hg, men under pathologiske for­ hold kan man finde detrusortryk paa omkring 150 mm og derover, og i andre tilfælde har man fundet, at den maximale detrusorkon­ traktion kun medfører 20 mm Hg-tryk. Dette sidste afsnit — 4 ) — a f paafyldningskurven er en funk­ tionsundersøgelse for detrusor vesicæ i dens egenskab a f »stempel i pumpen«, altsaa for organets expulsive kraft. Hvilke oplysninger man iøvrigt kan faa ved at studere dette kurveafsnit maa indtil videre staa hen i det uvisse, bl. a. de slutninger, man kan drage af vandladningens indtræden eller udebliven under detrusorkontrak- tionen. Ved tydningen af en blæretrykskurve synes det i mindre grad at være de absolutte tal, der har værdi, langt mere er det forholdet mellem de enkelte cystometriske fænomener indbyrdes, altsaa kur­ vens form. Ved optegnelsen af en blærefyldningskurve har man hidtil som normalmetode gjort dobbeltbestemmelse og har i det overvejende antal tilfælde derved faaet to ganske ens udseende kurver. Størst variation findes i kurveafsnit 3 ) hos prostatikere med hypertensions­ blære og udtalt tendens til hæmning. En ting, som man paa forhaand havde tænkt sig vilde være en væsentlig fejlkilde ved disse undersøgelser, var den indflydelse, pa­ tientens øjeblikkelige psykiske indstilling (evt. ængstelse) vilde ud­ øve; den har dog i det store og hele vist sig uvæsentlig. Kun en bestemt gruppe a f ptt. har paa dette punkt bragt vanskeligheder, nemlig de meget gamle og pylrede prostatikere, for hvem synet a f