BispebjergHospital_1913-38

1 5 3

cystometri kan afkræfte mistanken om, at en innervationsforstyrrelse ligger til grund for en fortsat urinretention. løvrigt har forholdene vist sig mere komplicerede end almindeligt antaget. Det synes saa- ledes, at lokale lidelser i enkelte tilfælde kan foraarsage cystome- triske fænomener, som ganske ligner de neurogent betingede, men nøjere undersøgelser paa dette omraade er paakrævede. 4 ) De cystometriske forhold ved lokale lidelser i de nedre urin­ veje er kun glimtvis belyst i htteraturen, og man faar gennem denne slet ingen forestilling om, hvilken betydning cystometrien eventuelt kan have for disse lidelsers erkendelse og behandling. Naturligvis kan den endelige vurdering heraf ikke gives, før resultatet af syste­ matiske undersøgelser foreligger, men som eksempel paa metodens anvendelse skal nævnes, at man ved en række cystometriske under­ søgelser (deraf 95 med kontinuerlig kurveoptegnelse efter den foran beskrevne fremgangsmaade) hos 25 herværende ptt. med hypertrofia prostatae og vandladningsbesvær har fundet, at disse ptt. kan ind­ deles i følgende grupper: Flertallet a f prostatikerne har paa det tidspunkt, da de kommer til behandling, en hypertensionsblære: Detrusorkontraktionen under vandladningen foregaar med stor hastighed og styrke. Schwarz og mange andre har fundet, at prostatikerne ofte har forhøjet blære­ tryk, men det har ved cystometri med kontinuerlig kurveoptegning vist sig, at det forhøjede tryk hos vore ptt. præger blærefunktionen paa vidt forskellig maade, alt eftersom ptt.’s evne til hæmning er øget eller mindsket. Nogle ptt. med hypertensionsblære har udviklet en høj grad af hæmningsevne, saaledes at periodevis indtrædende detrusorkontrak- tion med endog betydelige trykforhøjelser i blæren kan hæmmes uden større subjektive gener for patienten. Hos prostatikere a f denne gruppe er kurveafsnit 3 ) stort og ofte trængt ind paa omraadet for afsnit 2 ), der er højtliggende og ofte uregelmæssigt (se kurve II). Blandt andre prostatikere med hypertensionsblære træffes en meget ringe evne til hæmning, og disse ptt. faar ved en ganske bestemt blærefylde kraftige maximale detrusorkontraktioner, der er ledsaget a f imperiøs trang til vandladning, som hos nogle medfører vandlad­ ning, hos andre ikke (se kurve III). Medens ptt. med hypertensionsblære og stærkt udviklet hæmnings- evne sandsynligvis har et pathologisk forhøjet blæretryk i mange af døgnets timer, er dette næppe tilfældet hos de, der har nedsat hæm­ ningsevne. Man maa paa forhaand formode, at den første gruppe ptt. har større mulighed for at faa nyrebeskadigelse end den sidste gruppe, men kun fortsatte undersøgelser med dette for øje kan give oplysninger herom. En mindre del a f prostatikerne har en blærefyldningskurve, som i mangt og meget minder om den, man erholder ved at gøre cysto-