BispebjergHospital_1913-38

1 5 4

metri paa lumbalanæstheserede patienter (se kurve IV). De tre sidste kurveafsnit gaar jævnt over i hinanden, som ved udspiling a f en toni- seret membran (se kurve V). Mod den antagelse, at en blærevægs­ fibrose skulde være aarsagen, taler, at det ved forsøg har vist sig, at blærer a f denne type reagerer usædvanlig stærkt paa præparatet »Doryl«, hvilket nærmest tyder paa, at man staar over for et til det yderste gennemført hæmningsfænomen. Man har paa dette omraade endnu ikke haft lejlighed til at sammenligne cystometrien med autop­ sifund. En lille gruppe udviser en ganske egenartet detrusorfunktion: en meget lang og flad kurve, som først ved et blæreindhold paa mange hundrede kubikcentimeter frembringer en lille detrusorkontraktion, der senere efterfølges af flere (se kurve VI). Aarsagen hertil maa vistnok være en sekundær blæreatoni. Man skal ved denne lejlighed ikke komme ind paa en nøjere om­ tale af de pathologisk-anatomiske eller patho-fysiologiske forhold, som kan formodes at være aarsag til de ovenfor omtalte, vidt forskel­ lige blærefunktionsformer hos prostatikerne. Kun skal det nævnes, at det i al fald for visse formers vedkommende synes, som om det i væsentlig grad drejer sig om abnorme funktionsforhold i blære­ muskulaturen, der dels har kunnet reguleres, dels i nogle tilfælde experimentelt fremkaldes ved hjælp a f stoffer med udtalt biologisk virkning paa blæren (»Doryl«, ephedrin, atropin o.s.v.). Medens blærefunktionen saaledes meget vel kan reguleres ad an­ den vej, synes hverken behandling med katheter å demeure eller indgreb paa prostata ved transurethral resektion at have nogen umiddelbar indflydelse paa blærefunktionen til følge, bortset fra, at der efter prostataresektionen ofte kommer vandladning omkring ka- theteret under detrusorkontraktion, hvor dette ikke var tilfældet før operationen. Nogen øjeblikkelig forandring a f blærefunktionen var vel forsaavidt heller ikke at vente, som detrusormuskulaturen erfa­ ringsmæssigt er et robust og lidet afficerbart organ. A f større betyd­ ning for vurderingen a f de forskellige metoder til behandling a f pro- statahypertrofi vil det være at undersøge, i hvilken udstrækning blærefunktionen i det lange løb vender tilbage til normale forhold. Cystometriens betydning for urologien er ingenlunde fastlagt, men den synes at kunne være til hjælp for diagnose og prognose i nogle tilfælde, samt muligvis at kunne bringe enkelte dunkle problemer ind i en ny belysning. Bestræbelser for yderligere at klarlægge metodens værdi maa nød­ vendigvis hvile paa undersøgelser, gjort med kontinuerlig kurveop­ tegning, selv om den i modsætning til den diskontinuerlige metode