BispebjergHospital_1913-38

17

nærmere Berøring med. Desværre forstyrredes hans senere Aar a f en jævnt tiltagende cerebral Lidelse, som uden at svække hans Aands­ evner, alligevel gjorde Arbejdet besværligt for den sig svimmel følen­ de og synsindskrænkede, ihærdige Overlæge. Han var en udmærket Kollega at arbejde sammen med, og det var en Sorg at skulle skilles fra ham, da han døde d. 17 . December 1923 . Professor i Retsmedicin, Vilh. Ellermann blev Hospitalets første Prosektor. Han var en fin, lidt reserveret Personlighed, hvis særlige bakteriologiske og biologiske Kundskaber kom Hospitalet og dets Læger til megen Nytte. Under hans Ledelse udgik der en Række videnskabelige Arbejder baade fra hans og hans Assistenters Hænder. Han var mindre optaget af den egentlige Vævs-Mikroskopi, men havde her sin gode Ven V. Scheel at ty til i Nødstilfælde. Hans Liv fik et meget tragiskt Endeligt, idet han ved at bruge en Barberkost paadrog sig en Miltbrandsinfektion, som medførte hans Død d. 24 . September 1924 . Som Leder a f Hospitalets Bade- og Massageklinik ansattes i 1913 Hans Jansen. Han havde fra den allerførste Begyndelse haft Lejlig­ hed til at vejlede Arkitekt og Ingeniør ved Bygningen og Indret­ ningen af det smukke Institut, som han i en Række Aar kom til at bestyre, og det var med berettiget Stolthed han saa ofte fremviste sin store Behandlingsklinik for de mange besøgende Læger. Han ledte sit Institut paa en smuk og interesseret Maade, trods det, at han i flere Perioder var syg og fraværende. I Tilslutning til en saa- dan gik han ret pludselig bort, d. 30 . Juni 1933 . De Overlæger, som sættes i Spidsen for store Hospitalsafdelinger, maa stadig holde sig å jour med Lægevidenskabens Fremskridt. Det er for Overlægerne et stort Arbejde at følge med; det kræver Læs­ ning a f ihvertfald en Del af den uendelige Række medicinske Tids­ skrifter og Monografier, som stadig ser Dagens Lys, det kræver Sam­ vær med Kolleger fra andre Kliniker, fra andre Lande, Besøg paa Kliniker, hvor der i Øjeblikket arbejdes med særlig Spørgsmaal, Deltagelse i Kongresser, hvor nye Synspunkter diskuteres, og det kræver ganske naturnødvendigt, at de selv udfører et vist videnskabe­ ligt Arbejde, eller lader det udføre under deres Ægide. Enhver Over­ læge maa derfor holde sig i en vis videnskabelig Træning, eje baade Lyst og Anlæg derfor, og hvor stort Afdelingsarbejdet end er i det daglige, han maa vide at faa den nødvendige Tid dertil. En gavnlig Spore til at holde sig frisk i den Retning er Undervisning. Kort før Hospitalets Aabning anmodede Facultetet mig gennem Prof. Rovsing om at faa en Ordning med det nye Hospital til Modtagelse af Volon­ tører. Efter at have konfereret med mine Kolleger gav Magistraten, paa vor Ansøgning, sin Tilladelse og tillige til at give klinisk Under­ visning. Vi fik da i en Aarrække Volontører til Uddannelse, saa hørte 2