BispebjergHospital_1913-38

186

frembød Komplikationer, steget betydeligt mere end Kdiitrolpatien- terne, saa meget, at man endnu 20 Dage efter at Minimalværdien var naaet, finder Forøgelser paa fra 1 til 2.3 Gange Middelfejlen fol­ den individuelle Afvigelse hos 4 a f 5 Patienter. Noget lignende er kun set hos 3 Patienter, som frembød særlige Forhold (meget hyppige Blødninger). Kontrolgruppen omfatter paa Afd. C 32 Ptt., men her­ til kunde lægges 34 Ptt. fra Afdeling B 8, 9, hos hvem jeg heller ikke har set tilsvarende Stigninger som hos de ascorbinsyrebehandlede Patienter hos en saa stor Procentdel a f Patienterne. Jeg er derfor tilbøjelig til at tro, at man med et større Patientantal og med en længere varende Behandling vilde kunne naa til Resultater, der var statistisk holdbare. Det er en kendt Sag, at Ascorbinsyren hører til de Stoffer, der er nødvendige for Blodets Dannelse4. Paa Afd. C har vi haft 2 Ptt. med Scorbut, der paa en Vitamin-C-fattig Kost uden Jern alene ved Ascorbinsyrebehandling steg lige saa hurtigt som Blødningspa­ tienterne. Viser det sig nu, at Ascorbinsyren virkelig fremmer R e­ generationen hos Mavesaarspatienter og saaledes ophæver den Hæm­ ning af Bloddannelsen, som vi maa formode ellers findes hos disse, saa maa man drage den Slutning, at disse Patienter har manglet Ascorbinsyre. Dette Resultat er man imidlertid allerede naaet til ad anden Vej. Lazarus3 har fra Bispebjerg Hospital fra Afdeling B (for 3 Patienters Vedkommende fra Afd. C) vist, at Udskillelsen af Ascorbinsyre efter oral Belastning var mindre hos Patienter med Hæmatemese eller Melæna end hos normale. Portnoy & Wilkinson6 finder ved ikke mindre end 6 Metoder, at Ptt. med Hæmatemese eller Melæna har Underskud a f Vitamin C. Ingen af de nævnte For­ fattere saavel som Bourne1, der hos disse Patienter finder formind­ sket Kapillærresistens, tør dog slutte, at C-Vitaminmangelen skulde have ætiologisk Betydning for Opstaaelsen af Maveblødningen. Man­ gelen kan nemlig meget vel være secundær, f. E x. betinget a f en insufficient Diætbehandling. Til Løsning a f dette Spørgsmaal kan det her foreliggende Arbejde næppe yde noget væsentligt Bidrag. Derimod har Arbejdet en anden Side a f betydelig teoretisk Interesse: naar Regenerationen kan fremskyndes, maa den Tanke være rig­ tig, som jeg tidligere har fremført8, at der hos disse Patienter findes en Hæmning a f Blodlegemeproduktionen. Der er intet i Vejen for at antage, at denne Hæmning skyldes en Mangel paa Vitamin C. — Det vil derfor være rimeligt at supplere Ulcuskosten, der paa de fleste Afdelinger er ens for blødende og ikke blødende Mavesaar, med Til­ skud a f Vitamin C, et Stof, som den som Regel er meget fattig paa.