BispebjergHospital_1913-38

1 8 9

først og fremmest afhang af den anvendte Dosering, der for de mindre viridente Bakteriestammer er 0.5 til 1.5 ctg pr. kg Legems­ vægt, for de mere virulente Stammer 2 ctg pr. kg. Desuden blev der fra Experimenterne givet Beskrivelse af en Række Forgiftningsbilleder. Særlig Betydning tillagdes det saa- kaldte »Tuberkulinshock«, der senere skal omtales. Specielt herimod anvendtes en Serumtherapi, der senere er opgivet. Foruden gennem Paavirkning af selve Forsøgsdyret fandt Møll- gaard, at Sanocrysinet ogsaa havde væksthæmmende Virkning in vitro. Møllgaard fandt, at Sanocrysin i en Koncentration paa 1 — 100.000 forhindrer Væksten af Tuberkelbakterier og i Opløsning paa 1 . 000.000 forsinker Væksten. Leitner har i 1937 meddelt lignende Undersøgelser. Han fandt stærkest antibaktericid Virkning hos Guldklorid. Ved Sanocrysin fandtes ved 1 — 70.000 en fuldstændig baktericid Virkning, ved 1 — 280.000 kunde endnu paavises væksthemmende Virkning. Ved Solganal var Værdierne 1—4000 og 1 — 7000 . Solganal B har i en Fortynding a f 1—1000 til 1—4000 kun væksthemmende Betyd­ ning. Martin fandt ved sine Undersøgelser, at Allochrysin ikke havde nogen Virkning, medens Crisalbin (det franske Sanocrysin) var meget virksomt i Fortyndinger 1— 20 til 1 — 10 . 000 . Courmont, der regner med en direkte Virkning paa Bakterierne, anfører i et Ar­ bejde fra 1937 sammen med Gardere, at Serums normale bakte- ricide Kraft er forøget efter Guldinjektionerne. Det har i denne For­ bindelse Interesse at mindes, at O. Bang overhovedet ikke kunde paavise, at Sanocrysin havde Indflydelse paa Væksten af Tuber­ kelbaciller. Virkningen af et Chemotherapeuticum in vitro er imidlertid ikke afgørende for, hvorledes det virker i Organismen. Dette er ofte fremhævet for Salvarsanets, for Bayer 205 ’s og fleres Vedkommende, og det gælder formentlig ogsaa for Sanocrysinets Vedkommende. Man maa sikkert regne med en Medvirken af selve Organismen. Det bliver saa et Skønsmaal, hvorledes disse Betragtninger skal indvirke paa Behandlingens Ledelse. Organismens Medvirken maa formentlig tænkes gennem en Akti­ vering af det retikuloendotheliade System. Nu har Russen og Sichet vist, at det netop er muligt at aktivere dette System gennem Injek­ tion af Sanocrysin. Naar man paa Forsøgsdyret kombinerer Sano- crysininjektionen med Lithium - Carmin, saa bindes Farvestoffet stærkere a f Cellerne i det retikuloendotheliale System end hos Kon­ troldyrene. Det samme finder Sted hos tuberkuløst inficerede Dyr. Dette skulde saaledes være et Udtryk for en Aktivering af det nævnte System. Ogsaa Siegmund har paavist Sanocrysinets Affinitet til det retikuloendotheliale System. Ved Ovei’førelsen a f Sanocrysinet til Behandlingen i Kliniken