BispebjergHospital_1913-38

1 9 1

tryk for Paavirkning af tuberkuløst Væv, vil andre betegne det som Komplikaton. Paa mit Materiale har Gantzel undersøgt Hyppigheden af Kom­ plikationer eller Reaktioner. Hos 540 Patienter fandtes saadanne i 67.5 %. I 22.5 % drejer det sig om sværere Tilfælde med længere­ varende Exanthemer og Albuminurier. Kun i 6 % fandtes Derma- titis eller Thrombopeni. I kun 3 Tilfælde ( 0.5 %) kunde Dødsfald stilles i Relation til Behandlingen. Disse Tal vil utvivlsomt yderli­ gere bedres takket være den nedenfor omtalte Vitaminbehandling. Den mest almindelige Forklaring paa Sanocrysinets Virkning er den, at det drejer sig om en indirekte Virkning. I en Oversigt fra 1936 resumerer Leitner det paa følgende Maade: gennem yderligere Undersøgelser er det bekræftet, at Guldpræparaterne ikke udøver nogen direkte Indvirkning paa Tb-Bakterierne, men hæver Orga­ nismens Modstandskraft ad Omveje over det reticuloendotheliale System. . . . De virker paa de phagocyterende Celler ligesom andre kolloidale Metaller, dog kan en direkte Virkning paa Focus være mulig, da Mesenchymcellerne er Vandreceller og kan bringe det op­ tagne Guld til Foci. Denne indirekte Paavirkning a f Tuberkulosen blev fremhævet allerede for mange Aar siden. Som det fremgaar a f ovenstaaende, lader Leitner i sine Overvejelser en Mulighed for direkte Paavirk­ ning staa aaben. Saafremt man antager, at kun denne indirekte Virkemaade er den rigtige, saa vil det ogsaa betyde, at de ved Behandlingen frem­ kaldte »Forgiftningsbilleder« maa forklares ud fra en Virkning a f selve det anvendte Præparat. Vi finder da ogsaa i talrige Arbej­ der disse Komplikationer beskrevet som Guldforgiftninger. Men hvis dette er rigtigt, er man under Behandlingen kun henvist til Anvendelsen a f smaa Doser a f Præparaterne som Profylakse mod Forgiftningerne; til Gengæld faar den samlede Mængde indgivet Guld Betydning. Vil man derimod søge en Forklaring paa de fremkaldte Reaktio­ ner ikke alene gennem en Paavirkning a f det retikuloendotheliale System, men ogsaa — og ikke mindst — gennem en direkte Paa­ virkning a f Foci, saa kan man motivere dette gennem en Række Punkter: 1 ) ingen Paavirkning a f sunde Organer. Heinild har vist dette for det hæmatopoetiske System, Frandsen for Nyrernes Vedkommende; denne sidste fandt, at man kunde give Kaniner Sanocrysin i Doser, som er større end største therapeutiske Doser, uden a f Nyrerne i mindste Maade beskadiges derved. — Det skal i denne Sammen­ hæng meddeles, at ved den til Stadighed anvendte Kontrol af F a ­ brikatet paa Dyr, gives Doser paa 15 ctg pr. kg Dyr. Det kræves, at denne Dosis ikke virker dræbende, og i Reglen taales 20 ctg.