BispebjergHospital_1913-38

1 9 7

JSchulte-Tigges fremhæver meget stærkt, at kun tilstrækkelig høje Doser kan give et godt Resultat. Inden den oprindelige skematiske Behandling havde faaet til­ passet sig mere individuelt, optog man en anden Doseringsform, der har faaet meget stor Betydning, nemlig ganske lav Dosering fra faa centigram og derfra stigende. Det var Permin, der indførte dette, men vi maa pointere, at man med hele den første Periode med de smaa Doser har forladt den experimentelle Basis for Behand­ lingen. Og dette bliver endnu mere fremtrædende i alle de Tilfælde, hvor Klinikerne standser med Doseringen ved de lave Doser 25 eller 50 ctg og ikke gaar videre op til de virkelig effektive Doser. Dette, at en Patient har faaet Sanocrysin, betyder ikke, at han har gennemgaaet en Sa,nocrysinbehandling. Der er sikkert ingen Tvivl om, at naar »de smaa Doser« i en Peri­ ode fik saa betydelig Succes og tillagdes virkelig therapeutisk Effekt, saa var det paa Basis a f Walbums næsten samtidig meddelte For­ søg paa at helbrede Forsøgsdyr for Infektioner gennem Injektioner a f Metalsalte i forbavsende lave Concentrationer. Det laa da nær at antage, at ogsaa ganske smaa Sanocrysindoser skulde have E f­ fekt. Dette angives saaledes a f Borner. Walbums Metalopløsninger blev anvendt i Kliniken, og der blev meddelt om gode Resultater. I 1930 offentliggjorde han Forsøg paa at helbrede Musecancer og fandt Helbredelse i 10.3 %. I den Anledning viste Chieoitz, at de anvendte Concentrationer var saa svage, at naar man sprøjter 17 Mus, faar kun een af disse 1 Mole­ kyle Sølv. Chieoitz fremhæver yderligere, at heller ikke de kliniske Forsøg har givet noget Holdepunkt for Behandlingens Effektivitet. I en større Redegørelse fra 1934 har Walbum gjort Rede for, at det nu var umuligt at reproducere Forsøgene. Indførelsen a f Anvendelsen af mange smaa Doser har bevirket, at det kan blive ganske antagelige Mængder Præparat, der kommer til Anvendelse. L. Bernard har saaledes under Guldbehandling an­ vendt op til 40 gr Præparat. For alle, der mener, at Komplikationer­ ne betyder Metalforgiftning, maa disse store Anvendelser af Metal være betænkelig, og man ser da ogsaa, at det meget ofte angives, hvor meget den samlede Dosis a f Præparatet er. Dette har aldrig haft Betydning for mine Overvejelser. Det er ikke den samlede Mængde Præparat, der interesserer , men de enkelte virksomme Doser. Naar det er muligt uden Gene at injicere de betydelige Mængder Præparat, som er nævnt ovenfor, saa er det yderligere et Holdepunkt for, at det ikke er Præparaterne som saadanne, der giver Reaktionerne. Indikationerne for Sanocrysinbehandlingen er alle de Tilfælde af medicinsk Tuberkulose, hvor Forandringerne ikke er saa betydelige, at al Behandling er haabløs. Vitaminbehandlingen vil yderligere mu