BispebjergHospital_1913-38

1 9

nye Methoder til det meget vigtige Spørgsmaal om Bedøvelse er end­ nu i Smæltediglen. Medicinen har derimod i disse 25 Aar oplevet en Udvikling, som maaske aldrig før, — man behøver blot at nævne Hormonlæren med Organo-Therapien, Vitaminerne, Opdagelsen af Insulinet, Sanochrysinet, Levertherapien m. m. for at forstaa de enorme Fremskridt der er gjort. At disse epokegørende Fund ogsaa har haft Betydning for Kirurgien siger sig selv. Fælles for begge disse Hoveddiscipliner er den meget betydelige Laboratorie-Virksomhed, som denne Udvikling har medført, og som ganske sikkert vil tiltage i Aarenes Løb. Bispebjærg Hospital har gennem de nu forløbne 25 Aar søgt at virke saa samvittighedsfuldt og fuldkomment som muligt overfor de Patienter, som har været det betroet, dets Læger har arbejdet med Iver og Interesse og søgt videnskabeligt at bygge videre og højere op, og den Viden og videre Uddannelse, som er givet Studenter og de vordende Læger har gavnet baade Patienterne, Lægecheferne og væ­ ret til Hæder for Hospitalet. Dette har da ogsaa Grund til at takke Administrationen og dens Repræsentanter for den Forstaaelse, hvor­ med den har modtaget og efterkommet de Krav, Lægecheferne i Aarenes Løb heldigvis har været vaagne nok til at stille. Maatte den gode Tradition, som er bygget op i de forløbne Aar ved saa mange Kræfters Samvirke, roligt og smukt udvikle sig videre, til Gavn for Byens Syge, til Hæder for Hospitalet!

Made with