BispebjergHospital_1913-38

2 5

I d et følgende halve år m ødte p atienten jævnlig til kontrol; han spiste al­ m indelig m ad og brugte ingen medicin; h an havde ingen subjektive klager og passede sit re t besværlige arbejde som m ålerkontrollør uden vanskelighed. U d ­ seendet v a r strålende, tungeslim hinden ganske naturlig og 7 m åneder efter udskrivelsen v ar hæmoglobinprocenten 104, de røde blodlegemer 4870000 og væ gten 81.1 kg. Diskussion. A. Diagnose. Da patienten blev indlagt frembød han et billede, der var så godt som fuldstændig karakteristisk for genuin perniciøs anæmi. Den betydelige anæmi med det stærkt forhøjede farveindex, den udtalte glossitis, det typiske resultat a f sternalpunkturen og den klassiske Price-Jones’ske fordelingskurve, alle disse forhold talte af­ gørende for diagnosen perniciøs anæmi. Imod talte egentlig kun det normale ikterusindex samt, at der ved prøvemåltidet blev fundet et kongotal på 5 ; der blev dog samtidig fundet mælkesyre i prøvemål­ tidet, hvorved kongotallet muligvis finder sin forklaring. Efter hi­ stamininjektion blev der imidlertid også fundet fri syre i ventrikel­ sekretet, om end kun yderst lidt, men det var dette fund, i forbin­ delse med den ejendommelige anamnese, der ledte tanken hen på ætiologien. Andre makrocytære anæmier end perniciøs anæmi kunde dift'e- rentialdiagnostisk ikke komme på tale. Patienten frembød således ikke symptomer på sprue; hans afføring havde naturlig konsistens og farve, samt normalt fedtindhold; der var ingen halisterese af knog­ lerne, serumcalcium var normalt, og blodsukkerkurven efter belast­ ning med glukose var om end noget lav, så dog ikke sikkert abnorm. Heller ikke strikturanæmi kunde komme i betragtning, idet det a f røntgenundersøgelsen fremgår, at tarmpassagen var fuldstændig normal, og der var iøvrig daglig, naturlig afføring under hele hospi­ talsopholdet. Endelig må det tilføjes, at der ikke blev fundet para­ sitæg eller tænieled i fæces, og at patienten aldrig havde været uden for Danmark, så han husede hverken bothriocephalus latus eller andre tarmparasitter. For fuldstændighedens skyld skal det yderligere tilføjes, at patien­ ten, således som det klart fremgår a f alle undersøgelserne, ikke led a f pellagra, syfilis, tuberkulose, kronisk nefritis, lymfogranuloma- tose, leukose, blyforgiftning eller nogen anden af de sygdomme, der lejlighedsvis forårsager en makrocytær anæmi. Der bliver i virke­ ligheden kun diagnosen perniciøs anæmi tilbage, og denne diagnose bekræftes foruden af de nævnte karakteristiske fund, i særdeleshed af forløbet. B. Ætiologi. Da diagnosen således måtte betragtes som fastslået, henledte, som ovenfor omtalt, den svagt bevarede syrefunktion samt den iøjnefaldende ernæringsdefekt i anamnesen opmærksomheden på muligheden af denne ernæringsdefekts betydning i ætiologisk hen-