BispebjergHospital_1913-38

3 1

Lethed, hvormed de to Stoffer udnyttes af Organismen. De under­ søgte saaledes Udnyttelsen a f Vitamin A og Carotin hos Rotter. Der anvendtes som Vitaminkilde Helleflynder- og Torskelevertran, Smør, Æggeblomme, rød Palmeolie, Appelsinsaft og nogle specielt indiske Næringsmidler. Forskellen mellem den indtagne Vitamin­ mængde og den ved spektrofotometriske Maalinger paaviste Mængde i Fæces blev taget som Maal for den udnyttede Mængde. Det viste sig, at A-Vitaminet udnyttedes næsten komplet, hvorimod 45—65 % a f Carotinet fandtes i Fæces. Desuden fremgik det a f For­ søgene, at Vitamin A resorberes lige let, hvad enten Kosten er fedt­ fattig eller fedtholdig, hvorimod store Doser Carotin udnyttes bedst i fed Olie. Boller, Brunner og Grant undersøgte Resorptionsforholdene hos Mennesker. Efter Indgift af A-Vitamin fandtes ikke A i Fæces, hvorimod Carotin efter peroral Indgift fandtes i Fæces i større Mæng­ de, saaledes at Resorptionsforholdene hos Mennesker ganske synes at svare til de Forhold, der fandtes i Dyreforsøgene. Det har imidlertid vist sig, at ogsaa A-Vitaminet under visse Be­ tingelser kan findes i Fæces. Wendt fandt saaledes hos 8 Personer ved photometriske Maalinger, at der i Fæces daglig kunde udskilles Stoffer, der ved Omsætning med Antimontrichlorid gav en blaa Farvereaktion, der svarede fra 30 til 245 A-Enheder. Wendt regner med, at det drejer sig om A-Vitamin, noget man vel ikke uden vider kan gaa ud fra er givet. Wendt gav de paagældende Patienter store Doser A-Vitamin —- ca. 180.000 A-Enheder om Dagen i Form a f Vogan; der kom der­ efter mellem 12 . og 30 . Dag efter Behandlingens Begyndelse en stærk A-Udskillelse i Fæces. Wendt mener, at Organismen først op­ tager alt A-Vitamin og senere, naar den er mættet, lader Overskuddet passere ud gennem Tarmen. Hos Patienter med Icterus og pancrea- togen Fedtresorptionsforstyrrelse kom der meget hurtigt A-Ud skil - lelse i Fæces efter A-Indgift per os. Nu er det jo imidlertid kolossale Doser, der er anvendt, saa man bør være forsigtig med at drage for vidtgaaende Slutninger af Forsøgene. Det fremgaar af de forskellige citerede Undersøgelser, at A-Vita­ minet synes lettere resorberbart end Carotinet. Man forklarer der­ efter Paraffinolievirkningen saaledes, at man tænker sig, at Caro­ tinet er meget lettere opløseligt i Paraffinolien end i Tarmsekreter­ ne, saaledes at Carotinet forbliver i den uassimilerbare Paraffinolie og udtømmes med denne i Fæces. Selve A-Vitaminet er derimod lettere opløseligt i Tarmsekreterne, hvorfor Paraffinolievirkningen ikke bliver saa udtalt overfor Levertranpræparaterne.