BispebjergHospital_1913-38

5 6

Kendskab hertil er nødvendig baade for Diagnose og — hvad i denne Forbindelse, hvor Behandling diskuteres, ikke maa glemmes — for Profylaxen overfor Progeni. Almengyldige Regler for Behandling af Progeni. I Behandlingen a f Kæbedeformiteter gælder visse alméngyldige Regler, som jeg skal minde om. Alderen er en vigtig Faktor i Vurderingen a f den Behandling, der bør anvendes: Børn og ganske unge Individer skal i Almindelig­ hed behandles konservativt ortodontisk, med mindre Deformiteten beror paa Anchylose i Kæbeleddet. Indikation for ortodontisk Terapi foreligger ligeledes ved rene dentale eller alveolære Former, hvor Progenien betinges af Tandstillingsanomali resp. indskrænker sig til Partiet omfattende Processus alveolaris i Frontregionen. I saadanne Tilfælde kan ortodontisk Behandling alene føre til Maalet. For at afkorte denne langvarige Behandling er enkelte Kæbekirurger dog i den senere Tid begyndt at finde Indikation for operativ Behandling ogsaa a f disse Manifestationer. Naar det fra udenlandsk Side er anført, at Bekostningen ved ren ortodontisk Behandling, som i Reglen er betydelig, kan kontrain­ dicere denne, gælder dette ikke herhjemme, hvor Behandling paa Tandlægeskolen kan udføres gratis. I de Tilfælde, hvor Deformiteten omfatter hele Mandiblen, er ren ortodontisk Behandling ikke altid tilstrækkelig, men maa ofte suppleres med operativ Terapi. Omvendt er sidstnævnte sjældent i Stand til alene at føre til Maalet. Ved Osteotomi, Resection m. v. er man vel i Stand til at korrigere grovere Formforandringer, forkorte Underkæben — relativt el. absolut — kippe et Afsnit opad. I Reglen opnaar man dog herved kun Forskydning i et eller to Planer. Til Korrektion a f finere Detailler eller overfor mere indviklede Defor­ miteter er supplerende ortodontisk Behandling nødvendig. Først den kombinerede ortodontisk-kirurgiske Metode giver i mange Tilfælde det ideelle Resultat, saaledes som jeg i denne Afhandling skal vise Exemp- ler paa. Indikation for operativ Behandling — Operationsplan. Indikationen for operativ Behandling maa trækkes med skarpe og snævre Grænser og er næppe nogensinde absolut. Progeni a f saa udtalt Grad, at der bliver Tale om kirurgisk Indgreb, er ret sjælden. Den enkelte Kirurgs Erfaring kan ikke blive særlig stor. Kirurgen maa altid have en dygtig Tandlæge ved sin Side til Afgørelse af, hvorvidt Tilfældet egner sig for operativ Behandling, til Hjælp i For- og E fter­ behandling og til Overvejelse a f Operationsplanen. Efter min Mening foreligger Indikation for operativ Behandling hos Voxne, hvis Symptomer er alvorlige i funktionel og kosmetisk