BispebjergHospital_1913-38

5 9

Corpus mandibulaekandisloceres bagud,ogProgenienophæves. (Fig.l). Jeg har opereret alle mine Patienter efter denne Metode og har været særdeles tilfreds med Udfaldet. Den nærmere Teknik ved Operationen vil senere blive beskrevet. A f historiske Grunde skal lige nævnes, at Bruhn-Lindemann ikke sidder inde med Prioriteten paa det Indgreb, der nu allevegne gaar under deres Navn — og med en vis Ret, fordi disse Forfattere som

Pig. 1 . Osteotomía ram us m andibulae a. m. Bruhn-Lindemann (efter Wassmund).

anført paa grundlæggende Maade har udarbejdet Behandlings- metodiken. Men allerede ca. 10 Aar forud har Babcoclc ( 1908 ) udfra samme teoretiske Overvejelser, som ovenfor er fremført, opereret Progenitilfælde med tværgaaende Osteotomi extraoralt, proximalt for Lingula. Den Kritik, der kan rettes mod Bruhn-Lindemann’s Metode, er væsentlig: Risiko for Læsion af Nervus facialis. Skæmmende Cicatrice. Tilbøjelighed til Dislokation af proximale Fragment. Jeg skal senere komme tilbage til Spørgsmaalet om den mere eiler mindre eventuelle Berettigelse heraf efter at have fremlagt mit Materiale, men paa dette Sted indskyde, at Wassmund til Imøde- gaaelse a f det sidste Punkt: Dislokation af proximale Fragmen, p. Gr. a. Træk fra Muscul. pterygoideus ext., har modificeret Bruhn- Lindemann’s Operation med en saakaldt »tapformig« Osteotomi (Fig. 2 ). Idet »Tappen« i Bagkanten af proximale Fragment placeres lateralt for distale Ramusafsnit, forhindres automatisk den nævnte Dislokation og dennes evt. uheldige Følgetilstand.