BispebjergHospital_1913-38

F ra Bispebjerg H ospitals Afd. D. (Chef: Prof., D r. m ed. H . Retlev-Abrahamsen).

GALDESTENSILEU S A f N. Pr. Gregersen.

Om dette emne fremkom i 1913 et dansk arbejde a f Poul Møller, der havde samlet 22 tilfælde fra danske hospitaler, P. M., havde samlet sit materiale fra en periode paa 20 aar og slutter heraf at galdestensileus i hvert fald forekommer en gang om aaret i danmark. At dette tal er for lavt, skal jeg i det følgende vise alene derved, at vi paa Bi. H. afdel. D. har stillet denne diagnose hos 10 patienter i løbet a f 10 aar d. v. s. 1 gang paa hvert 3000 ptt. paa en kir. afdel. Lidelsen er saaledes ikke saa sjælden, at det ikke kan falde i en hvilken som helst kirurgs lod at skulle stille denne diagnose i hvert fald nogle gange i sit liv. Ved selv at være impliceret forholdsvis ofte i disse 10 tilfælde, fik sygdomsbilledet og erkendelsen saa stor interesse for mig, at jeg her skal offentliggøre disse 10 tilf.; der vil i det følgende være enkeltheder, som er kommet til siden offentlig­ gørelsen af de 22 tilf. i 1913 . Som i det nævnte arbejde forstaas ved galdestensileus saadanne ileustilfælde, som opstaar ved galdestens passage gennem tarmen. Det drejer sig selvsagt altid om sten a f betydelig størrelse, i reglen solitærsten, sten som næppe vil kunne passere de normale galdegange. Der sker nu det, at sten indeholdt i galdeblæren, eller hvad der er sjældnere, i choledochus, baner sig vej til tarmen ved perforation ud fra galdevejene ind gennem tarmvæggen. Forudsætningen for at dette sker er, at de paagældende organer er adhærente enten saaledes at stenen perforerer direkte ind i tarm, eller hvad der er langt sjæld­ nere perforerer ud a f galdeblæren, der kommer abscesdannelse om­ kring den, og abscessen perforerer saa til tarm; men den førstnævnte mekanisme er langt den hyppigste. Perforationen sker hyppigst til duodenum, næsthyppigst til colon, disse perforationer til colon giver sjældent anledning til ileus, dernæst til ventriklen, hvorfra stenen kan komme for dagens lys i en op­ kastning, og sjældnest til tyndtarmen, som til gengæld er det sted, man hyppigst finder dem ved operationen. Ud fra denne forklaring paa galdestensileus’ opstaaen maa man se de symptomer, der kan føre til diagnosen og dermed til den rette behandling. For fuldstændigheds skyld tilføjer jeg, at sygdommen ligesom galdestenssygdommen i det hele optræder hyppigst hos kvin­ der og hyppigst i ældre alder, ofte mange aar efter de første galdestens­ symptomer har været iagttaget og maaske ganske er svundet igen.