CarlBernhard_1895

92

finde Hvile paa mit Leje, og ««det gruelige boldne Utyske lagde sit Hoved op til hendes smukke Hals»». — Der skal en Moder til at gøre Sligt, ingen Kæ r­ lighed paa denne Jord er som hendes i Styrke og Op- opfrelse.» — St. Aubain beholdt Koparrene hele sit L iv, men han beholdt ogsaa en dyb og hengivelsesfuld Kærlighed til den Kvinde, der havde draget Omsorg for ham i hans spæde, hjælpeløse Barndom. Hans Moder var ham dyrebar til det Sidste. Det Hus, hvor vor Forf. blev født og tilbragte de første ti Aar af sit L iv , var et gammelt Raadhus fra K ri­ stian IV ’s Dage. Det var i Tidens Løb bleven forsynet med to Etager, men bevarede endnu paa den Tid en Del af sin fordums Indretning. Vor Forfatter, hvis Fantasi allerede i hans femte Aar var bleven hidset ved en Mængde Rejseæventyr, Ridderromaner og R øver­ historier, der befandt sig i et gammelt Bogskab, som stod i hans og Broderens Sovevæ relse, kunde under­ tiden ikke sove ved Tanken om Alt, hvad man for­ talte, skulde være sket i de gamle Raadhuskældre. Endnu hang der Kramper og Ringe i Lofterne der­ nede, som hvælvede sig over Vinhandlerens Tønder og Fade. Vinhandlersvenden havde i sin romantiske En­ foldighed meddelt den lille Dreng grulige Historier, der knyttede sig til det gamle Jernkram og havde fundet et villigt lyttende Øre. Naar nu Andreas laa i sin Seng, trode han undertiden at høre Trin komme