CarlBernhard_1895

93

op fra Kæ lderen: det var de ulykkelige Ofre for hine gamle Dages barbariske Inkvisition, der gik ig e n .-------- Et andet Rum i det gamle Raadhus, der spillede en Rolle i hans barnlige Fantasi, var et stort Kammer lige ved Siden af hans Soveværelse, ned til hvilket en stejl Trappe førte. Her rumsterede til visse Tider nogle Soldater; men hvad dette Kammer egentlig inde­ holdt, vidste hverken han eller Broderen. En Nat klaprede Døren til den stejle Nedgang, som altid var dækket af et løst Tæppe, ualmindelig stærkt. Andreas’ Nysgerrighed var nu steget til det Højeste: han maatte se, hvad det store hemmelighedsfulde Kammer inde­ holdt, hvori det endogsaa var forbudt de Soldater, som havde Adgang dertil, at gaa ind med L ys. Han vækkede Broderen og opmuntrede ham til det natlige Vovestykke. Med stor Forsigtighed aabnede de den slet tillaasede Dør og stege ned ad Trappen. Fuld- maanen kastede sine Straaler ind gennem Loftslugens Glughuller; det store hvidkalkede Rum var dæmpet oplyst. Med Rædsel saa de nu hele Rækker af kri- gerskklædte Kæmper staa stivt opstillede langs med Væggene; deres gule Dødningeansigter vare ubevæge­ ligt rettede mod Drengene. Hurtig styrtede de afsted mod Trappen og sloges om, hvem der først skulde ile op ad den. Dog da Døren til det hemmelighedsfulde Kammer atter var lukket, og de vare komne i Seng igen, sundede de sig snart paa Situationen. Det- var