CarlBernhard_1895

94

naturligvis til Munderingskammer det store Rum blev brugt: Dødningeansigterne vare ikke Andet end svære Stridshandsker, der hang ned under Ckakoterne; neden for dem hang igen Soldatertrøjer, Bandolerer og Sabler, derpaa kom Bukser, og det Hele sluttede med et Par store Støvler. Da Fornuften saaledes havde gydt sin lindrende Svaling over den opskræm­ mede Fantasi, fandt man det Hele lystigt nok. Om Dagen blev Rummet atter besét, og til sin store Glæde fandt man et Par gamle Pistoler, med hvilke man legede Soldat. Dog det varede ikke længe, inden en ny forsvarlig Laas stængede den prægtige Legeplads for Drengene. Men sin Stue havde man altid, og — hvad kan ikke en livlig og uforvænt Barnefantasi forestille sig? — Mellem Chatollet og Sofaen berejste man en uhyre Ørken, hvor Skammelen maatte gøre Tjeneste som «grum L ø ve». Holbergs Danmarkshistorie og Sakso Grammatikus bleve saaledes stillede op, at de dannede «en dyb, mørk Bjergschakt». Herfra ophidsedes gamle Stenkulsperler paa en Traadrulle og solgtes til «forbi- rejsende Købmænd», der heftig attraaede disse «Dybets Kostbarheder». — Eller man brugte Moders Alen som Hest, Faders Lineal som Svæ rd, et gammelt Tegne­ bogsbind som Skjold, en sammenlagt Avis som Hjælm med en Hønsefjer i, og drog derpaa i Turnering, hvor