CarlBernhard_1895

95

«man skiftedes til at falde».

Søsteren ventede med

Sejrsprisen, en gammel Gardinkvast. Det er med en rørende Interesse St. Aubain i sine Optegnelser dvæler ved disse Barnelege: den gamle Mand bliver ganske varm om Hjertet, ved at omtale dem. F o r os er det et mærkeligt Tegn paa, hvor tidlig Digterevnen indvarsledes. Vor Forfatter maa som alle tilkommende Skøn- literater have været noget af et uroligt B arn ; ellers begriber man ikke, hvorfor hans Forældre skulde have faaet det kuriøse Indfald, at han maatte lære — at strikke. De have villet ave Drengen til at sidde stille ,og have noget Nyttigt og Praktisk i Tankerne. Han var fortvivlet derover og fandt det skammeligt, at en Dreng skulde beskæftige sig med Slig t; men her hjalp ingen «kære Moder». Han maatte tage sine to lange Fiskebenspinde og strikke alenlange Strim ler af tykt Bomuldsgarn. Derpaa bleve disse «vrævlede op», og han maatte begynde forfra. «En Gang, medens den stakkels Dreng var i Færd med dette Penelope-Arbejde, traadte en høj, smuk, graa- haaret Mand i en tarvelig Klædedragt ind i Stuen. I en Læderrem om Halsen bar han en trekantet Kasse, som han satte paa Bordet. Forældrene behandlede denne Mand med megen Høflighed og talte med ham i et Sprog, Barnet ikke forstod. Da han saa, hvad den Lille beskæftigede sig med, roste han hans Flid