CarlBernhard_1895

98

til Stuegulvet.

Navnlig var det et Herreliv for

Drengene.» Men Intet kunde dog sammenlignes med Dyrehavs­ turene ved St. Hansdagstider. — Da Alt, hvad der skulde nydes, maatte medbringes, bleve Forberedelserne til denne Udflugt trufne flere Dage i Forvejen. Alle­ rede dette vakte Interesse, Spænding og Travlhed. Naar man saa var naaet derud og havde nydt sine Maaltider i Græsset under de dejlige, svale gamle Bøgetræer, søgte man Bakkens Herligheder; og de vare, som bekendt, ikke faa. St. Aubain mindes dem endnu som ældre med største G læde; men navnlig er eet Minde ham uforglemmeligt: den dejlige Linedanser­ inde og Beriderske Julie Chiarini. — Meget morede ham paa Dyrehavsbakken, ikke mindst Elefanten, der stak hele Flasker Brændevin ud og slog Smæk med Tungen, ligesom han havde hørt Gæsterne i Husets Vinkælder gøre; men Julie Chiarini, hun henrykte ham. Naar hun som en Dansens Muse svævede hen over Linen eller stod, glimrende af Pailetter og straa- lende af Skønhed og Ungdom paa den usadlede Hest, medens hendes lange, sorte ringlede Haar fløj tilbage under Pandesmykket, da var det Drengen, som han saa en Aabenbaring af kvindelig Skønhed. Han følte dens søde Magt, og hans lille Hjerte bankede, som det skulde sprænge hans B ryst. Da han Aaret efter læste i «Statstidende», at hans Diva havde endt sit