CarlBernhard_1895

99

L iv ved et Ulykkestilfælde i Prags Circus, græd han sine modige Taarer og tilbragte mange glædeløse Dage, indtil hans Moder begreb Aarsagen til hans Sorg og listede Avisen fra ham, som han havde gemt for atter og atter at kunne læse den. — Men snart gik Familiens Ture længere bort. En stor Del af Sommeren opholdt man sig paa det lille Landslot Arresødal i Frederiksværksegnen. Fra den Periode i hans Barndomsliv regner St. Aubain «den store Forkærlighed, han altid har haft for Landet og dets stille R o , for kornrige Marker og nette Bønder­ huse, men især for de stolte gamle Bøgetræer, de knudrede Ege og de blomstrende Tjørnebuske, for grønne Skrænter og stille Damme med Vandlilier og Aakander, for rislende Bække og de smaa Vandfald, som dannes af en Sten eller en Trærod, der bestandig smaamumle, men som kun hviske den 'tydeligt i Øret, der kaster sig i det frodige Græs og lytter til de mange Stemmer, hvormed Naturen taler til vort Hjerte . . . . F o r Ynglingen, som skal lære og stræbe, for Manden, som skal arbejde og virke, for disse To» mener vor Forfatter «passer Livet i Stæderne og dets travle Rastløshed, men for Barnet og Oldingen er Landet tjenligst.» Hans L iv erklærer han selv med Tak til Forsynet «var i mange Retninger lykke­ ligt; men han regner det ikke for sin mindste Lykke, at han har kunnet tilbringe en Del af sin Barndom 7*