CarlBernhard_1895

101

ved sin Tilstedeværelse besværge dets uheldige Ind­ flydelse. — Saaledes hengled vor Forfatters Barndom, let og lykkelig under gode og dannede Omgivelser. Sjælden for­ mørkedes hans Himmel af en Sk y. Kun en lille Søsters Død, som han mente at have foraarsaget ved at tilføre hende Sm itte, og Københavns Bombardement 1 807 bragte Uhygge og Forvirrin g ind i hans sorgløse Tilværelse. Men da disse mørke Dage vare til Ende, skinnede atter Solen klart ind i hans barnlige Tilværelse. Hvad den lille St. Aubain skulde lære af Lektier, saa længe han opholdt sig i Hjemmet, har næppe trykket ham, og man har sandsynligvis ikke stillet større Fordringer til ham, end en velbegavet og opvakt Dreng har kunnet fyldestgøre. Som en Læ rer, han har haft i flere Aar, omtaler han en Cand. theol. Mathiesen som en «højst elskværdig Mand». I en utrykt Optegnelse fra 1 81 2 nævner han en Cand. Nyboe som sin Læ rer. Denne Mands Poesier, som nu forlængst ere glemte, stiftede jeg i sin Tid Bekendt­ skab med, da jeg sammen med Vilhelm Møller udgav den lille Anthologi «Efterklang». Nyboes Digte høre afgjort ind under denne æsthetiske K ategori; men