CarlBernhard_1895

108

der er tilbage af den St. Aubainske Slægt. Broderen omtaler i et B rev fra 1. Marts 1 857 sin «Søster Tines naturlige og milde Væsen, forenet med en vis undseelig Tilbageholdenhed». Abrahams bruger endnu varmere Udtryk om hende, og hendes Fæ tter J. L. Heiberg skrev ved hendes Død et inderligt, følt Digt, der begynder saaledes:

« Ju letid , D u G læ dens B rin g er, v en tet af d e S to re , som de S m aa, D u , som p aa U sk yld igh eden s V in g er hilser hver en V raa! A ltid ej D in L iljestæ n g el vink er E n g les G læ de til os n ed ; stu n d o m h en ter D u vel her en E n g el til D in H im m els F red .»

A f Digtets øvrige Strofer ser man, hvor tungt et Indtryk denne Datters Bortgang gjorde paa den stak­ kels Moder. Abrahams siger i sine Memoirer: «Da jeg forlod København var A lt der i Huset saa godt, og Alle vare saa glade. Endnu under min Fra­ værelse saa jeg i Tankerne gennem Andreas Saint- Aubains morsomme Breve Huset og dets Venner saa­ ledes, som jeg havde forladt dem. Da jeg vendte hjem, var Huset uddød; og den værdige Moder sad med rolig A lv o r, men med knust Hjerte, som en Niobe over sine elskelige Børns L ig » . —