CarlBernhard_1895

efter denne uheldige Periode af mit L iv, at jeg har ansøgt om det mig i F jor allernaadigst forundte Gehalt, og det er kun nødtvungen jeg gjorde dette Skridt, idet Ingen mere end jeg kan være gennem- trængt af Følelsen af, at jeg endnu ikke havde gjort mig værdig til en saadan Naade. — Hvad der gør mig denne trykkende og gældbundne Tilstand endnu føleligere, er min Moders Helbredsforfatning og en med hendes Sindsstemning i nøjeste Forbindelse staaende Øjensvaghed, hvis Udvikling kun ved mentale Midler kan standses, og som jeg kun tillader mig at berøre som et yderligere Bevis for, at det nærværende Skridt, jeg foretager for at komme ud af disse Forhold, lige saa meget er Pligt som Selvopholdelse. Deres Høj- velbaarenhed vil ikke finde det besynderligt, at jeg ikke kan arbejde under disse Forhold, som baade tære paa mine legemlige og aandelige Kræfter. Det lette Sind, det rolige B lik og den besjælende Drift, som er nødvendig til Arbejder af skabende Natur, mangle mig aldeles; Tiden spildes og Kræfterne sløves ved bestandig mislykkede F o rsø g ; jeg taber Tilliden til mine egne Evner, og da Stillestaaen er umulig, vil jeg snart føres tilbage til det Punkt, hvorfra jeg har arbejdet mig ud. Je g har i lang Tid beskæftiget mig med et Arbejde, hvortil Rammen er tagen af H istorien; men det har ikke en Gang været mig mulig at tilendebringe de nødvendige Forarbejder end