CarlBernhard_1895

i i 7

begynde bagfra paa Papiret, som Figura her ud­ viser. Vi ville haabe paa bedre Dage». —

Men St. Aubain kunde ikke sige Nej til dem, der opfordrede ham til at træde ind i alle disse Forenin­ ger og Kom iteer. Det forekom ham, at netop hans uafhængige Stilling paalagde ham saadanne F o r­ pligtelser; og havde han paataget sig dem, saa holdt han ogsaa troligt ud til Enden. Næsten tyve Aar efter at han havde begyndt sin omfattende Virksom­ hed i Asylernes Tjeneste her i Staden, skriver han til en Ven: «Vi holde den samme lille Juleaften i Asylerne som i gamle Dage, og jeg traver paa den Aften om fra det ene til det andet! medens alle de andre Herrer ere — Vorherre maa vide hvor!« — Je g tror ikke, man efter det Anførte vil kunne nægte St. Aubain Navn af en god Borger. Naar Prof. Buntzen i sin baade elegant og sympathetisk skrevne Nekrolog over Fætteren siger, at denne kun havde liden Interesse for det Almene og det politiske L iv, saa tager han ikke Tidernes Skiften i Betragt­ ning. Underligt, om St. Aubain, hvis Ungdomsdrøm var den diplomatiske Løbebane, ikke skulde have haft Interesse for Politik! Skulde man have L o v til