CarlBernhard_1895

I 2 3 elsket Frederiksborg a f mit hele Hjerte», skriver han i hint B re v ; «selv i dets Fornedrelse indgød det mig Æ re fry g t; og det var bleven fornedret! — Nu er Skændselen brændt ud . . .» Thi St. Aubain var en god dansk Mand ; hans Folks Æ re var ogsaa hans. — Je g behøver ikke minde Læseren om, hvad ikke har kunnet undlade at gøre Indtryk paa Enhver, der har læst «Krøniker fra E rik af Pommerns Tid », a f hvilken nationalbegejstret F ø ­ lelse denne B og er baaren; denne Bog, der er en Blomst af Stemningen fra vor lykkelige treaarige Kamp for Sønderjylland. Men hvad min Læ ser maaske ikke véd, det er, at hin mægtige Stemning ogsaa gjorde Prostfforfatteren til rytmisk Digter. — Der er vel næppe T vivl om, at St. Aubain med sine hippologiske In­ teresser og som kortvarig Styrer af Københavns Vædde­ løbsbane er traadt i Forbindelse med den danske Vædde­ løbskonge fra 40’ rne, Hertug Kristian a f Augustenborg. Men da dennes og Broderens Forræderi er bleven aabenbart, bliver Saint Aubain greben af en saadan Harme, at hans Pegasus, der ellers var vant til at bevæge sig i elegante Prosatrin og havde noget Fransk ved sin Holdning, pludselig slaar ind i gammelnordisk Alliterationstakt: