CarlBernhard_1895

125

k en d t om i K ro g en e, sn ig er D ig skillende, skam fuld, blandt S no gene. T ro n e n , som try g t D u tro d e at træ d e til, K ro n en , som kæ kt D u k aared til K am p en s L øn , løste som L uftsyn lid t efter lid t sig op. — B raad en i B rystet blive b estan d ig D ig ! B y rd en D u b æ re: B ø rn en e bande D ig! S k am skæ ndet S læ gten skjule sit S k jold , som D u sk ar selv m ed M æ rket: M en ed ! F o rræ d erfæ rd ! P rin s! D u som næ vned N o e r D ig , o g næ ppe N avn vilde vundet, hvis ej V anæ ren v æ rged dero m ! B landt R en d sb o rg s R eb eller rev D u D it R ygtes R e ste r h elt sønder. R y sten d e ræ d D u risted en R u n e selv i D it S kjold, som S ag a o p skrev ; D u stem p led D ig selv som skæ ndselsfuld « Skurk ».

L u m skelig lokked L etsind ets L øfter,