CarlBernhard_1895

132 kan ikke gøre sig fortrolig med at drage af Landet «over Sø og salten V ove», han, som bestandig har været «en Indsidder af den mest grundmurede Slags». «Det er saa ny en Idé, saa dristig en Plan, at han forme­ lig stejler ved den». Men dette tilsidesat, saa er der mange andre Grunde, der tvinger ham til at opgive den. Hans Broder Anton* har efterladt en Fam ilie, der i høje­ ste Grad kræver Onkelens Tilsyn og Støtte. — Hans Moders Gravsted skal være istandsat til Vinterens Begyndelse. — «Det stakkels fattige Jordstykke» ved Kalkbrænderiet skal afhændes**. «Og nu kommer et argumentum ad hominem: Han har ikke Raad. En vestindisk Rejse frem og tilbage vilde sluge mer end halvandet Aars Indtægter». Han fortsætter: « A f al min Stræben i denne Verden — og al min L ykke — er Resultatet, at jeg har kunnet give 1 2,000 Rdr. bort i rede Penge, har kunnet skaffe min Moder et hyggeligt Hjem til hendes Dødsdag, og nu kan trække mig tilbage paa et eller andet Enkesvendssæde (hvis jeg kan finde et) med 300 Rdr. om Aaret, og hvis Salget af Jorden lykkes mig nogenlunde, med 100 Rdr. til». F ra nu af følte St. Aubain sig knækket. Han, som først nu gik i sit 56de Aar, maa dog ikke have * D en b ek e n d te M ajor S t. A ., d er faldt ved Isted 1850. ** H an fik d et so lg t til en b ek en dt, nu afdød, E jen d o m s­ b esid der d e ru d e ; m en blev n aturligvis pu d set.