CarlBernhard_1895

1 38

Anledning af en Forlovelse, der i høj Grad mishager ham, skriver: «Ja ere Fruentimmerne» (man erindre, at Navnet «Kvinde» den Gang kun brugtes i højere Poesi, men ansaas for affektert, ja vel endog misfor­ stodes i daglig Tale) ja ere Fruentimmerne ikke nogle underlige Skabninger iblandt! Pluraliteten kan gaa til Sengs med de løjerligste Fyre, uden at betænke sig ret længe». Men han skynder sig at tilføje: «For en Mand, der gerne vil højagte Kønnet, er dette en haard Tilstaaelse». Han kan et Sted i sine No­ veller komme med den lidt spottende Bemærkning: «at Taarer for Kvinden ere lige saa nødvendige som Blæk for Diplomater»; men andet Steds (f. Ex. «GI. Minder» S. 126) se vi, at Kvindetaarer ere aldeles besejrende for ham. Naar han i sin store Samling af egne og Andres Aforismer gør den træffende Iagt­ tagelse gældende, at man maa forbavses over, hvad det er for foragtelige Personer, de saakaldte «Ofre» ofre sig for, saa begriber Enhver, at han mener de saakaldte «Forførelsens Ofre», og at der her er frem­ sat en skarp satirisk Bemærkning om Kvindens Smag i et vist Kapitel; men (mærkeligt nok!) Ordet «Kvinde» nævner han ikke i denne Sammenhæng. Dog disse Spy­ digheder forekomme lige saa sjældent som golde Pletter paa en frugtbar Ager; man lægger næppe Mærke til dem paa Grund af den frodige Overvækst. Naar «Carl Bernhard» taler om Kvinden, taler han