CarlBernhard_1895

139

altid «ore rotundo». Næppe hos nogen Forfatter, ikke en Gang hos den stadig forelskede Kristian Winther, finder Kønnet en saa chevaleresque Lov­ taler. -— Altid er St. Aubain den ømme, skærmende Ven for den Dame, han nærer Interesse for; altid følger hans kavalérmæssige Tanker hende, selv om hun er langt borte. Se her et Fragment af et Brev til den smukke Augusta Feddersen fra Dcbr. 1836: «Kære Augusta! Du morer Dig vel ypperligt i Rends­ borg; der er vel Bal anden Juledag. Forkøl Dig nu ikke, kære Augusta! og spar Dit Bryst, som ikke har været saa ganske vel, hører jeg med Bedrøvelse. Her har Du den gamle kedsommelige Præker igen, som saa tit har kedet Dig. Jo, det er ganske rigtig mig, der igen kommer med den gamle Snak. Tag derfor smukt Dit Schavl om Dig, som fire Løjtnanter have søgt op og holde hver i sit Hjørne, da enhver af dem vil være den Lykkelige, der bringer det. Svøb Din Boa to Gange om Halsen og hyl Dig godt ind i Kaaben. Jeg ser, at Alt er paa rede Haand, og at en Hærskare af Herrer have kastet alle andre Kaaber ned af Knagerne, for at søge den sorte Kaabe med det blaa Foer og den Fløjels Krave. Lad mig se, at Du drager den sande' Nytte af Dine Slaver og faaer Alt samlet sammen, inden Du kommer ud paa Trappen, hvor det blæser koldt som bare Fanden og fyger med Sne. — Og naar Alt det er besørget, vil