CarlBernhard_1895

142

finder Hjerteløshed og Brutalitet hos Folk, der staa lavt i Samfundet. Men var en Adelsmand, som han burde være, da vilde han vise sig som saadan, selv i Ulykke og Fornedrelse. Da Ole Skaaning i «Krøn. fra Kristian ll’s Tid» har benyttet sin Stilling til at haane den fangne Slotsherre og hans Frænde, men er bleven imponeret af den førstes ædle Harme og den sidstes koldblodige Foragt, siger han, da han kommer udenfor: «En klattet Fole kan blive Hest, og en fattig Pebling kan blive Præst; men en Adelsmand er og bliver Adelsmand, som han er født til, om man saa spærred ham med Bolt og Slaa.» — -—■Var St. Aubain af adelig Æt? — Jeg tør hverken paastaa eller benægte det. Paa sine Breve ser man, han bruger adeligt Signet. At denne Bevidsthed eller Tro, hvad man nu vil kalde det, i det Mindste har bidraget til at gøre ham til den Gentleman, Alle ind­ rømme, han var, og som i Vennekresen skaffede ham det spøgefulde Tilnavn «den gamle Gentiler», ansér jeg for givet. Var hans Passioner for Jagt og Heste­ væddeløb adelige, saa var hans Tænkemaade og hele hans Optræden det ikke mindre. Paa ingen af vore Forfattere, ikke en Gang paa hans Fætter J. L. Heiberg, passer Udtrykket « elegant » som paa St. Aubain. — Sin Ungdommelighed vilde han vel gerne bevare, og han holdt ikke af, at Husets nysgerrige Drenge, der fra deres Vinduer kunde se