CarlBernhard_1895

146

lige Fysionomi og moralske Anskuelser. St. Aubain levede endnu ikke i den Tidsalder, hvor man paastod at Literaturen hørte til Kunstens Domaine, og det literære Værk skulde være Summen af en Psykologs Iagttagelser. Hans Samfundsmoral var begrænset af snævre Linjer; hans psykologiske Iagttagelse var én- sidig, og hans Kunstform var ikke rig. Ikke desto mindre bør vi Danske være denne Mand taknemlig for den gentlemansmæssige Tone, der gaar igennem hele hans Produktion, for den Sjælsrénhed, som bærer den oppe, og den ridderlig-sympatetiske Følelse, der gennemstrømmer den. Det sarkastiske Lune, som nu og da viser sig hos Forfatteren, som det skal have gjort sig gældende hos Manden, forfrisker mere end det saarer. Men heller ikke i Literaturhistorien vil St. Aubain blive glemt. Vel naaer han ikke den beslægtede Fru Gyllembourg. Hverken besidder han den Klarhed i Fremstillingen, der udmærker denne Forfatterinde i hendes bedste Noveller, ej heller den Skarphed i Blikket, som har ladet hende tegne nogle af sine in­ teressanteste Figurer. Thi Fru Gyllembourg er en Datter af det kritiske 18de Aarhundrede: hun har ikke alene et modtageligt og bevægeligt Sind, men ogsaa en nøgtern Hukommelse; da hun begyndte sin Forfatterbane, laa et Livs Kampe bag den. — «Carl Bernhard» vilde bestandig opad i Samfundet. Hun